Brasilien, Argentina, Paraguay - hvor er jeg?

En bustur paa omkring de 23 timer foerte os fra karnevalets by Rio de Janeiro til byen Puerto Iguazu, som ligger paa den argentinske side af Iguazu vandfaldene. Floden, hvori Iguazu vandfaldene er, angiver graensen mellem Argentina og Brasilien, og lidt efter vandfaldene ogsaa graensen mellem dé to lande og Paraguay. Paa hver sin side har landene deres respektive graensebyer - i Paraguay; Ciudad del Este, i Argentina; Puerto Iguazu og i Brasilien; Foz de Iguaçu. Vi havde hjemmefra bestilt en to dages rundtur omkring faldene med indlogering og det hele. Saa da vi koebte vores busbillet i Rio taenkte vi, at det da var ganske fint med en billet til Foz de Iguaçu i Brasilien. Men da vi saa stod paa paa busstationen og viste en taxachauffoer navnet paa vores hotel sagde han, at det da laa i Argentina - saa vi krydsede graensen i taxa (heldigvis var der dog ikke saa langt, saa det var ikke en uoverkommelig taxapris). Velankommet og efter vellykket check in paa det rigtige hotel taenkte vi at aftensmaden da maatte staa paa en stor laekker boef med en flaske argentinsk roedvin, da begge dele efter sigende skulle vaere exeptionelle. Og jeg maa give folk ret - det var virkelig godt! Naeste dag skulle vi se vandfaldene fra den brasilianske side, og dagen efter fra den argentinske. Foelgende billeder er fra den brasilianske side. Den brasilianske side er god at starte ud med, da man faar det overordnede view af alle vandfaldene, som spreder sig over 275 meter i bredden og op til 82 meter i hoejden. Paa nedenstaaende billede staar jeg paa en gangbro, der var bygget ud i den nedre del af vandfaldene for, at man kunne faa en bedre udsigt. Igen med rockstar briller og laekkert haar - of course! Dagen efter var den argentinske side paa programmet, og jeg maa sige, at hvis man skal vaelge mellem de to, er den argentinske klart at foretraekke. Her kommer man helt taet paa flere af faldene, og der er god chance for at blive godt gennembloedt. Dog er jeg glad nok for, at vi havde faaet overblikket fra den brasilianske side dagen foer, da vi dermed bedre kunne placere, hvor vi befandt os iblandt faldene. Vi startede dagen med at gaa ud paa en gangbro, der foerte os ud til kanten af de stoerste samlede drop kaldet Devil's Throat. Paa det foerste billede her kan man se, hvordan vandet ser nogenlunde stille og roligt ud, men man kan dog ane et mistaenkeligt hul i vandoverfladen. Dette mistaenkelige hul ville vaere farligt, hvis man naermede sig det i baad - der ser nemlig saaledes ud taettere paa fra oven: Og saaledes ser de glade naturkiggere ud foran Devil's Throat: Hvis man kiggede videre ud af Devil's Throat fortsatte vandfaldene et godt stykke paa begge sider, og nedenstaaende er et blik over mod den brasilianske side. Som man maaske har bemaerket stiger der noget lignende vanddamp op fra faldene. Dette er ikke fordi, at vandet er specielt varmt paa nogen maade. Det er derimod pga. vandets kraftige fald, at der skabes denne damplignende tilstand. Naar vinden vender den rigtige (eller forkerte om man vil) vej, ender alt dette vand i hovedet paa os nysgerrige besoegende. Derfor risikerer man saavel vaadt toej som vaadt kamera mv.. Denne vanddamp skaber dog ogsaa, hvad der synes at vaere praktisk talt permanente, regnbuer - gad vide om der mon er guld for enden? Efter at have set faldene fra toppen gik vi ned og hoppede paa baad, der ville foere os taet paa bunden af faldene, hvor vanddampen ville vaere endnu kraftigere. Billedet herunder er taget fra vores speedbaad mod endnu en del af de mange fald (her den argentinske side). Speedbaaden ville som sagt foere os helt ind taet paa bund af et af faldene (dog ikke Devil's Throat, da det vist simpelthen er for farligt). Herunder sidder jeg klar i baaden, inden vi har vaeret derinde, og som man maaske kan ane i baggrunden er der masser af vanddamp, der hvor vi skulle hen. Her ses det endnu taettere paa, og da vi med garanti blev gennembloedte fik vi udleveret en vandtaet duffelbag til vores tasker og andet grej, og derudover soergede vi for bare at have badetoej og redningsvest paa. Tidligere "dare devils" har vovet sig endnu taettere ud, og jeg synes lige I skal have dette billede af en ung mand med. Han maa siges ikke at vaere bange for hoejder. Som en samlet oplevelse var Iguazu vandfaldene anbefalelsesvaerdige. Naar man kommer taet paa nogle af de stoerste naturkrafter i verden i form af disse vandflad, foeler man sig pludselig meget lille i naturen! Den foerste dag, hvor vi besoegte den brasilianske side af faldene, lagde vi ogsaa turen forbi en fuglepark. Her saa vi alverdens fugle, heriblandt den brasilianske nationalfugl Tucanen. Jeg synes denne fugl ser saa majestaetisk ud med sine enkelte farver og meget rene linier. Derudover fik vi ogsaa chancen for at holde en papagoeje, hvilket vi selvfoelgelig tog imod. Herunder bliver papegoejen og jeg gode venner. Og her smiler vi til fotografen! Den sidste dag i omraadet havde vi en bus mod Sao Paulo, hvorfra vi skulle flyve videre, om aftenen. Vi havde ikke noget program for den sidste dag, og vi bestemte os derfor for at tage til Paraguay nu, da vi alligevel ikke var saa langt derfra. Vi snuppede en bus, som via Brasilien tog os til Paraguay, og selvom det maaske lyder langt, tog det ikke mere end en lille times tid. Vi taenkte vi kunne vaere internationale og spise morgenmad i Argentina, frokost i Paraguay og aftensmad i Brasilien. Men da det var soendag var alting fuldstaendigt doedt i Ciudad del Este i Paraguay, og selv det at finde frokost var svaert. Saa vi endte med at fortaerre et par empanadas (som er broed med fyld - ofte hakket oksekoed eller kylling) og en cola koebt hos en lokal gadesaelger. Saa denne fortrinlige frokokst blev fortaeret foran de paraguayanske flag, som ses haengende i baggrunden paa ovenstaaende billede. Og saa blev det ellers ogsaa regnvejr i Ciudad del Este - saa vi bestemte os for at forlade Paraguay. En ting, som lige er blevet indfanget paa dette billede udover regnvejret er et gammelt folkevognsrugbroed. Tilbage i Peru saa vi en del gamle VW bobler, mens specielt i Brasilien koerte der masser af disse folkevognsrugbroed af den gamle model rundt. Mange af dem saa ikke specielt ramponerede eller voldsomt brugte ud, saa jeg taenker disse nok er blevet solgt her i meget laengere tid end i eksempelvis Europa. Hvis de er billige, kunne det vaere den fedeste surfer bil ever! Men en helt almindelig stor bus (dog med saeder der kunne komme paent langt tilbage, saaledes man kunne sov i loebet af natten) foerte os fra Foz de Iguaçu til Sao Paulo, hvorfra vi vi naeste dag skulle flyve til Santiago i Chile via Montevideo i Uruguay.