Danes with brain(e)s

- for helvede!! Vores engelske rejsekammerat Gav synes det loed saa fedt naar vi bandede paa dansk, og specielt ovenstaaende udtryk havde bidt sig fast. Paa vores hostel her i Lima kunne vi se det var kutyme at efterlade en besked paa vaeggen, saa vi taenkte at citatet "danes with brains" da var perfekt. Vi snakkede da ogsaa om, at nu maatte vi hellere stave det rigtigt og huske "i'et" osv.. Alligevel lykkedes det mig (Lisbeth var dog enig i stavemaaden), at putte et ekstra "e" ind og dermed skrive braines istedetfor det korrekte brains. Derfor passede det perfekt med et lille dansk udraab bagefter! Dagene her i Lima havde vi bestemt bare skulle gaa med at chille, og stresse helt af efter alle de mange oplevelser. Og naar man har overlevet baade at trekke i 4400 meters hoejde samt en tur dybt i Amazonas jungle, saa kan man godt tillade sig at snuppe en enkelt oel, naar man kommer tilbage til storbyen. Det er forresten Gav til hoejre. Nationaldrinken her i Peru er forresten Pisco Sour, som er en smule bitter men ganske god. Af specielle retter maa naevnes Alpaca-boeffer (lamaens efterligning med den bedre uld) og marsvin. Jeps, man spiser marsvin her i Peru som en delikatesse, og derfor findes der ogsaa smaa marsvinfarme. Jeg har desvaerre ikke haft muligheden for at smage det, men en anden af vores rejsekammerater fra trekket, Jesse, som vi moedtes med igen her i Lima, sagde, at det var en noget speciel fornoejelse! Her ved kysten er fisk og skalddyr ogsaa meget populaert, og en af specialiteterne, kaldet Ceviche, bestaar af hvid fisk, der er blevet marineret i en saerlig marinade. Paa denne fisketallerken, som jeg fortaerede den anden aften ses Ceviche'n oeverst til venstre sammen med rejer og blaeksprutte i de to andre skaale. Lige nedenfor vores hostel her i Lima ligger en kaempe isbar, som laver alle mulige (og umulige) kombinationer af is, saa det ligner bamser og skihoppere mv.. Den har vi selvfoelgelig vaeret forbi et par gange. Nu loeber vores tid her i Lima snart ud, og i aften kl tyve minutter i ti lokal tid har vi et fly, der foerer os til Rio de Janeiro i Brasilien. Hovedformaalet med at komme her er naturligvis det aarlige KARNEVAL.

"...to the Amazon"

Med fly tog vi fra Cusco i Perus hoejland til Puerto Maldonado i junglen naar graensen til Bolivia. En tur der med fly tog under en halv time, men som med bus ville tage fra en til tre dage alt efter hvor meget regn der er undervejs. Det maa siges at vaere noget af en aendring i landskabet - fra de mange bjergtinder til den frodige men flade jungleskov. Hvor luften i bjergene var tynd og toer var luften her meget fugtig. Luftfugtigheden ligger konstant over de 80%. Efter pick up i lufthavnen blev vi koert ned til floden, hvor en cirka tre timers baadtur ville tage os op til vores hytter dybt inde i junglen.

Her ovenover sidder vi paa baaden - en tur som dog var betydelig mere stille end river rafting'en dagen foer. Palmebladet i Lisbeths haand indeholder vores frokost, som var stegte ris. Alt var lavet af naturprodukter, saa vi kunne bare smide vores "madpakke" over bord, naar vi var faerdige. Ved ankomst fik vi tildelt vores vaerelser i hytterne, som jeg synes var temmelig fede - ingen vinduer og doere, blot forhaeng for doererne og saa ellers bare aabent ud til naturen. Som den prins jeg er, kunne jeg passende kravle under myggenettet for en lur. Myggenettet maatte dog siges at vaere noedvendigt, og i loebet af vores ophold havde vi besoeg af flere forskellige dyr paa vores vaerelse (specielt en kaempestor edderkop og en froe satte sit indtryk). Om eftermiddagen paa ankomstdagen tog vi paa de foerste ture rundt i den omkringliggende natur. Her var vi et smut oppe i et udkigstaarn, saa vi kunne faa et bedre overblik over stedet. Vi saa solnedgangen heroppefra, selvom det var skyet, og vi ikke saa saa meget - men det blev ihvertfald moerkt mens vi var der. Da vi er noget taettere paa aekvator bliver det allerede moerkt omkring en sekstiden. Det sidste billede skal vise det ekstremt skiftende vejr de har baade junglen saavel som i bjergene faktisk. I venstre side af billedet kan man se det regner, mens der i hoejre side stadig er sol. Da vi kom tilbage til vores hytter benyttede vi lige lejligheden til at svinge benene op i haengekoejerne og snuppe en enkelt kold oel. I junglen var vi heldige at have foelgeskab af tre af de herlige mennesker, vi havde trekket med. Derudover blev vi lagt sammen med andre folk, saaledes vi var cirka ti mennesker per gruppe. I haengekoejerne her ser i forrest en amerikansk kvinde, saa mig selv, saa Gavin (i daglig tale blot Gav) - en rigtig fin fyr fra trekket, som vi ogsaa senere brugte et par dage med i Lima - og til sidst Lisbeth. Den efterfoelgende dag havde vi forskellige eksursioner rundt i junglen, hvor vi saa paa det rige plante- og dyreliv. Vi fik blandt andet gode glimt af froeer.. oddere.. piratfisk (som vi oevrigt fangede, som man maaske kan see).. forskellige fugle.. deriblandt papegoejer.. og sidst men ikke mindst masser af forskellige aber!

De oeverste aber er af racen broeleaber, hvilket betyder, at de ikke slaaes med hinanden, naar de kaemper om deres respektive territorier. Derimod broeler de blot, og det er saa den han, der kan broele hoejest, der vinder. Vi overvaerede en saadan broele-kamp, og de broeler rigtignok meget hoejt. Det var ganske underholdende. Den nederste abe kaldes en cappucinoabe, pga. dens farver. Den slags, og specielt yderligere en art kaldet springaberne, var virkelig gode til at hoppe rundt blandt traekronerne. Der skulle ogsaa leve en art af krokodiller i omraadet, men dem fik vi desvaerre ikke at se. I hytterne var der ingen elektricitet (dog koerte en generator to gange dagligt, saa man kunne oplade kameraer mv. i baren). Derfor maatte der tyes til olielamper og stearinlys, da vi spillede kort den sidste aften. Herover viser Lisbeth sine dealerevner! Aftensmaden foregik ogsaa i skaeret fra et hav af stearinlys - specielt nogle lysekroner snittet af traestubbe, der hang i restauranten var rigtig flotte. Til hvert maaltid var der buffet, og igen her var maden ikke til at saette en finger paa, men derimod altid udsoegt. Efter to naetter hoppede vi tilbage paa en baad ned af floden, som denne gang kun tog omkring to timer, da vi sejlede med stroemmen. I Puerto Maldonado tog vi et fly, som via Cusco foerte os tilbage til Perus hovedstad Lima.

Ud i boelgen blaa

Paa vores fridag mellem bjerge og jungle drog vi paa en endags river rafting tur. Dette skal omverdenen selvfoelgelig ikke snydes for nogle billeder af. Foerst har vi et "before" billede, hvor vi er klar til at indtage floden og dens brusen. Som i kan se er alt det korrekte udstyr der; vaaddragt, redningsvest, hjelm og en troeje mod kulden. Hvor vilde, de forskellige passager af floden er, kategoriseres efter en 1-5 skala, og vi skulle igennem en del 3'ere og 4'ere samt en enkelt 4+, som vores guide kaldte den. Da der havde vaeret en del regn i bjergene de seneste dage var vandstanden hoej og floden derfor vildere end normalt - men det var jo blot mere spas! Paa det oeverste ligner det at jeg er ved at bide i aaren bagerst i baaden, men tror maaske bare jeg er igang med at skrige (maaske som en lille pige, hehe). Paa det nederste sidder jeg forrest i baaden, og det er netop her, det foeles vildest samt der, hvor man bliver vaadest. Men det var rigtig fedt, og heldigvis faldt ingen fra vores baad i. Vi var dog to baade afsted den dag, og en enkelt fra den anden baad var da nede og maerke vandet. Heldigvis havde vi foelgeskab af en sikkerhedsguide i en bette kajak til netop denne slags situationer - selvom de vist fik hevet personen op igen uden hans hjaelp. Efter den turen ned af floden var det tid til en tur i sauna efterfulgt af en faelles frokost, med en omgang varm suppe og en kop te til at varme sig paa.

Macchu Pichu (og corn beer..)

Det gamle Inka site Macchu Pichu, som er det bedst bevarede i Sydamerika, og betragtes som en af verdens nyere vidundere, blev fundet i starten af 1900 tallet af en amerikans opdager. Og ja, han minder godt nok utrolig meget om mig. De foerste sort/hvid billeder fra stedet taler da ogsaa deres eget sprog. Ej, den gaar vist ikke - datoerne i hjoernet afsloerer mig vist. Grunden til, at netop Macchu Pichu er saa velbevaret i forhold til mange andre Inka byer, er, at den ikke blev fundet af spanierne under deres invasion i midten af 1500 tallet, men stod stort set uberoert hen indtil starten af den 19'ende aarhundrede. Foelgende billeder er taget rundt omkring i den gamle by, som ogsaa ligger hoejt oppe og taet paa skyerne (men dog ikke naar saa hoejt som vi trekkede op til tidligere): Inkaerne brugte en ganske avanceret byggestil, som er jordskaelvssikret. Peru ligger i farezonen for kraftige jordskaelv, og i mange nye bygninger haenger skilte, der fortaeller, at de ligeledes er sikret ved jordskaelv. Dog kunne selv Inkaerne maaske godt bruge en staerk viking til at give en haand af og til: Man kan forresten se paa stenene, hvilket slags byggeri der er tale om. Normale huse bygges med smaa og upolerede sten, mens paladser og temnpler (som ovenstaaende er) blev bygget med store blokke, som hugges til og poleres/slibes, saa de ser paene ud. En viking som mig bliver dog traet efter manuelt arbejde, og en lur kan derfor vaere tiltraengt. Saa jeg snuppede lige den gamle kongeseng dertil. Dog manglede der visse vigtige remedier saasom lammeskind og taepper mv., saa sengen var ikke helt saa behagelig som tidligere tider. Macchu Pichu blev grundlagt af Inkakongen Pachacutec engang i 1400 tallet. Da byen Aguas Calientes ekstistensgrundlag er Macchu Pichu (pga. de mange besoegende til sitet) er det selvfoelgelig naturligt at have en statue af den gamle Inkakonge paa den centrale plads. En spoejs ting er, at man efter sigende kun kan naa Aguas Calientes med tog, og at alt hvad der er i byen er bragt dertil med tog. Hvordan Inkaerne har klaret det endnu hoejere oppe i bjergene er da ogsaa paa flere punkter en gaade. Men mange af deres teknikker har vaeret ganske hoejtudviklede. Paa vejen tilbage til Cusco (som var byen hvorfra vores bjergeventyr startede) taenkte vi, at nu maatte det vaere okay med en bette oel. Vores guide tog os derfor med til et lokalt sted, hvor der brygges corn beer - dvs. oel brygget paa majs. Det brygges af mange lokale, og naar oellet er klar, haenges en roed plastikpose paa en pind udenfor huset, og forbipasserende kan derved se, hvor de kan faa friskbrygget corn beer. Kromutteren paa dette sted lavede to forskellige slags oel. Den almindelige (paa billedet til venstre) og en blandet med en slags baer (til hoejre) Peruvianerne kan ogsaa vaere med paa oelspil - paa billedet herunder gaelder det om at kaste nogle smaa hjernmoenter mod et bord af en art med en statue af en froe i midten. Alt efter hvilke huller man rammer moenterne i faar man forskellige point, og froeens mund giver naturligvis flest. Jeg vandt desvaerre ikke, men kom paa en andenplads. Reglerne siger, at taberen giver oel til vinderen (eller ogsaa var det til alle andre, eller alle andre der gav vinderen - kan ikke helt huske det). Efter dette lille indslag naaede vi tilbage til Cusco, hvor den foelgende dag havde fri til at goere hvad vi ville, inden vi skulle paa det andet segment af vores "From the Amazon to the Andes" tur (junglen). Vi valgte dog ikke at slappe af, men havde derimod bestilt en omgang River Rafting!

"From the Andes..."

Ved ankomsten til Cusco, som ligger i omkring 3400 meters hoejde over vandoverfladen, skulle man lige vaenne sig til hoejden og den tyndere luft. Flere fik lidt hoejdesyge, men jeg slap vist meget billigt, og foelte blot lidt svimmelhed foerste gang jeg gik ned af gaden. Den foerste dag skulle blot gaa med at slappe af og blive tilvaennet den anden type luft samt hoejden. Derudover fik vi hilst paa vores rejsekammerater, som inklusiv os selv udgjorde en gruppe paa 8 mennesker ialt - tre englaender, en canadier, en amerikaner, en australier og saa os to danskere. Dette skulle vise sig at vaere en virkelig god gruppe med nogle rigtig flinke mennesker. Den anden dag i bjergene var vi paa tur rundt i the Sacred Valley, som opvarmning inden vores kommende tre-dages trekkingtur. Her besoegte vi foerst en lille lokal community, hvor vi saa hvordan det traditionelle peruvianske uld bliver spundet farvet og vaevet: De traditionelle dragter er ikke nogle de har paa for blot at vise turisterne, men derimod nogle beboerne i bjergene ser ud til at gaa i til dagligt. Turen bragte os videre til et blik af vores foerste Inka sight. Her skulle testen staa for om vi kunne klare at trekke i tre dage (det fortalte vores guide os senere ihvertfald), og man bliver noget hurtigere forpustet i den tynde luft. Saa op og ned gik det af bjerget hvorpaa ruinerne laa. Vores dag endte i byen Ollantaytambo, hvor vi ogsaa besoegte en del af det gamle Inkarige. Her havde Inkaerne hugget et profilbillede af en gud ind i bjergvaeggen (for enden af fingeren): Vi spenderede en sidste nat paa hotel, og drog afsted tidlig morgen for at starte vores trekking. Den meste kendte trekkingrute til Macchu Pichu er The Inka Trail, men den er desvaerre lukket hver februar pga. reparationer. Derfor trekkede vi en rute kaldet The Lares Trek, som naesten ville foere os til den lille by Aguas Calientes, der ligger for foden af bjerget, hvorpaa Macchu Pichu er bygget. Dette trek er omkring 34 kilometer i alt, og det lyder maaske ikke af saa meget fordelt over tre dages trekking. Men naar det hoejeste bjergpas ligger i cirka 4400 meters hoejde og det laveste i cirka 3200 meters hoejde kommer der automatisk en del opadgaaende og nedadgaaende passager (til sammeligning kan det naevnes at det hoejeste punkt i DK er Yding Skovhoej med sine blot 173 meter over havets overflade). Saaledes ser en rigtig trekker ud i toervejr: Vi besoegte dog Andesbjergene om sommeren, hvor regntiden ogsaa er, og derfor faar I ogsaa lige et billede af en aegte trekker i regnvejr: I loebet af vores trek saa vi masser af storslaaet natur. Flere gange befandt vi os faktisk oppe i skyerne, hvilket minder om at vaere i en meget tyk og fugtig taagebanke. Men naar skyerne lettede, eller vi kom under skygraansen var det helt fantastisk. Udover naturen stoedte vi ogssa paa mange lokale og deres dyr. Dyrene bestod primaert af faar, lamaer eller alpacaer (som er en slags lamaer, men med meget finere uld). Derudover var der masser af hyrdehunde og enkelte heste. Mange lokale boern kom hen til os, hvilket vi var blevet forberedt paa og derfor havde indkoebt noget broed og frugt vi kunne give til dem. Vores guide fortalte os, at vi helst ikke maatte give dem slik, da de ikke kunne komme til tandlaegen og desuden ville blive vaennet til, at turisterne medbragte den slags godter til dem. Ioevrigt kaldes turisterne vist ofte gringos. Ihvertfald oplevede vi en bette dreng komme loebende op af bjergsiden i den raabende "gringos, gringos, gringos", da vi naermede os. Men han var ganske kaer, og saa goer det mig ikke det store. De to naetter af vores trek camperede vi i tomandstelte paa smaa lejrpladser: Men selvom vi jo i princippet var paa camping, havde vi vores egen kok og tjener med sammen med vores baererer. Derfor spiste vi godt og og laekkert ved et veldaekket bord hvert eneste maaltid. Laekkert.. Den foerste dag trekkede vi i cirka fem timer. Foerst stejlt opad i et par timer og derefter nedad i omkring tre timers tid til vores campsite. Anden dag stod paa otte timers trekking ialt med en indlagt pause til frokost (to retter med efterfoelgende te/kaffe - som aftensmaden ioevrigt ogsaa var). Her gik det baade op og ned, og vi naaede ogsaa vores hoejeste punkt denne dag - der foeler man sig jo naesten flyvende. Sidste dag trekkede vi blot tre timers tid inden vi naaede vi naaede vores endestation. Dety sidste bjerpas kraever lige loeftede walkingsticks til at fejre de overstaaede strabadser. Desuden hoerte et faelles billede sig da ogsaa til. Fra venstre er det oeverst; Gav (England), Lisbeth (DK), Jesse (Canada), Gene (USA), Julio (som udover vores guide og assistent guide var med, da han er i traening til at blive guide), og nederst fra venstre; Lisa og Daniel (England), mig (DK) samt Helen (Australien)

Fra sidste stop paa vores trek blev vi koert til togstationen, hvor vi skulle paa en times togtur til Aguas Calientes. I Aguas Calientes kunne vi nyde et hotelvaerelse med bad, og faa varmen i nogle varme kilder, som ogsaa har lagt navn til byen (Aguas Calientes betyder varmt vand saadan direkte oversat). Dagen efter hoppede vi paa den foerste bus omkring klokken halv seks til Macchu Pichu for at faa et blik af sitet inden alle de andre turister vaeltede ind.