Kommunisme, kultur, mentalitet (Cuba)

Som lovet et indlaeg omhandlende det cubanske samfund. Dette er noget markant forskelligt fra hvad, men som dansker er vant til i Europa. Som Lonely Planet guiden beskriver, saa skal man komme med et aabent sind, og man vil faa masser af oplevelser, men man vil forlade Cuba med endnu flere ubesvarede spoergsmaal end man ankom med. Det er ogsaa ganske beskrivende for min oplevelse med landet! Det foerste man som turisk opdager er den dobbelte oekonomi - der findes baade de originale Pesos Nacionales og de nye Pesos Convertibles. Langt det meste man som udlaending koeber saelges i Convertibles (forkortet CU$), og denne valuta er da ogsaa 24 gange mere vaerd end Pesos Nacionales. Oprindeligt tror jeg nok CU$ blev indfoert, da man forboed den amerikanske dollar, som netop turisternes penge. Men nu ligner det, at alle luksusvarer saelges i CU$ og kun madvarer saelges i Pesos Nacionales. Saa er der koekulturen; Cubanerne staar i koe til alting, bussen, banken, restauranten, bageren, supermarkedet og alle almindelige butikker. Der findes dog et vaeldigt smart system - naar man kommer op til koen spoerger man efter hvem, der er den sidste (¿El ultimo? paa spansk), og saa skal man bare huske denne person. Det smarte er saa, at man bare kan gaa rundt og chille (nogle gange saagar naa en kop kaffe), og naar saa eksempelvis bussen kommer, hopper man bare efter den som var sidst, da men spurgte tidligere! Transport generelt virker meget alsidig paa oen. I de smaa byer koerer hestevogne rundt naermest paa faste ruter og tager folk med som var det en busrute. Alle steder findes der cykeltaxaer, og kaempe busvogne spaendt efter en lastbil er heller ikke ualmindeligt. Derudover foregaar rigtig meget transport paa ladet af en lastbil, som saa bare proppes fult af folk og ruller derudaf. Det skal dog lige naevnes at der ogsaa koerer almindelige busser i La Habana og langdistancebusser rundt i landet, hvilket jeg/vi har benyttet os af. Ellers er bilparken som paa postkortene, med masser af gamle, men dog yderst velholdte, vrag fra foer revolutionen - aka. de store amerikanske flydere. Man kan groft dele bilparken op bestaaende af omkring 1/3 af de foernaevnte rigtig gamle biler, 1/3 forholdsvis nye koeretoejer, og saa 1/3 ladaer der allesammen stammer fra Sovjet fra foer Berlinmurens fald. Faktisk foeles det som om man kan opdele Cubas moderne historie i netop tiden foer revolutionen i 1959, perioden indtil Sovjets fald i 1990, og saa til nu! Bygninger, biler, og endda mennesker og mentalitet kan opdeles herefter. Da Cuba er et kommunistisk styret land, er naesten alt statsejet, og alt er ihvertfald kontroleret af staten paa den ene eller den anden maade. Eksempelvis er alle supermarkeder, restauranter og hoteler ejet af staten. Dog har der vaeret en lille opbloedning af dette blandt andet ved tilladelsen til oprette de saakaldte Casa's, som er private hjem, der udlejer et enkelt eller to rum ud til turister. Jeg/vi benyttede os udelukkende af disse Casa's, som generelt var af ganske god standard (ihvertfald dem vi endte i - maaske paanaer lige det sidste, som var temmelig slidt i det)! En af de fede ting ved disse Casa's var muligheden for at faa morgenmad og aftensmad der, hvilket ihvertfald gjorde en maet med kaempe portioner hvis man valgte det. Derudover kender den ene vaert altid en anden i den naeste by man skal til, saa der virker til at vaere meget lille chance for at ende uden tag over hovedet. Min opfattelse er, at det er en af de gode ting i det kommunistisk styret Cuba - alle hjaelper hinanden, og vil derfor med glaede sende de betalende turister (=os) videre til den naeste cubaner, eller faa en ven med en taxa til at koere os, etc.. Ellers virker det cubanske samfund ganske afslappet, med denne velkendte og tidligere naevnte "manjana, manjana" attitude. Jeg synes det er svaert at vurdere hvor mange der egentlig arbejder, da der altid er masser af mennesker i gadebilledet, siddende i varmen paa trappestenen eller gyngende i gyngestolen kiggende paa verden komme forbi. Men dog virker der ikke til at eksistere udbredt fattigdom, og cubanerne virker generelt som et glad og tilfreds folkefaerd. Og naar rommen (eller El Ron, som det jo er) flyder kommer der gang i Reggaeton'en, og folk fester. Men dog virker det som om den dobbelte valuta er ved at genskabe nogle af de klasseforskelle, som revolutionen jo netop ville udligne - der er de folk der har adgang til CU$ og dermed de mere moderne luksusvarer, og saa er der dem, der ikke har. Da den offentlig ansatte cubaner tjener hvad der svarer til omkring 20 CU$ i maaneden, selvfoelgelig udbetalt i Pesos Nacionales, er det ikke alle der har adgang til det hele. Som naevnt i starten har jeg forladt Cuba med endnu flere ubesvarede spoergsmaal end jeg ankom. For jeg forstaar stadig ikke helt hvordan samfundet haenger sammen, naar alt er statsejet, som kommunismen foreskriver det, men der alligevel findes en slags markedsoekonomi blandt vise produkter. Det er blot et af de mange spoergsmaal, som omhandler biler, beboelse, skat etc. og med m.fl.. Men Che Guevara's definintion efter revolutionen af "den nye mand", ser da ud til at haenge ved en del steder. Fra uafhaengighedskrigens helt Jose Marti, til revolutionens Fidel, Che og Cienfuegos, og til Fidels lillebroder (som ioevrigt ogsaa deltog i revolutionen) Raul Castro Ruz, der leder landet i oejeblikket, er mit stoerste spoergsmaal dog, hvem der skal foelge efter, og om denne enklave i den moderne verden kan forblive?