Ved ankomsten til Cusco, som ligger i omkring 3400 meters hoejde over vandoverfladen, skulle man lige vaenne sig til hoejden og den tyndere luft. Flere fik lidt hoejdesyge, men jeg slap vist meget billigt, og foelte blot lidt svimmelhed foerste gang jeg gik ned af gaden. Den foerste dag skulle blot gaa med at slappe af og blive tilvaennet den anden type luft samt hoejden. Derudover fik vi hilst paa vores rejsekammerater, som inklusiv os selv udgjorde en gruppe paa 8 mennesker ialt - tre englaender, en canadier, en amerikaner, en australier og saa os to danskere.
Dette skulle vise sig at vaere en virkelig god gruppe med nogle rigtig flinke mennesker.
Den anden dag i bjergene var vi paa tur rundt i the Sacred Valley, som opvarmning inden vores kommende tre-dages trekkingtur. Her besoegte vi foerst en lille lokal community, hvor vi saa hvordan det traditionelle peruvianske uld bliver spundet farvet og vaevet:
De traditionelle dragter er ikke nogle de har paa for blot at vise turisterne, men derimod nogle beboerne i bjergene ser ud til at gaa i til dagligt. Turen bragte os videre til et blik af vores foerste Inka sight. Her skulle testen staa for om vi kunne klare at trekke i tre dage (det fortalte vores guide os senere ihvertfald), og man bliver noget hurtigere forpustet i den tynde luft. Saa op og ned gik det af bjerget hvorpaa ruinerne laa.
Vores dag endte i byen Ollantaytambo, hvor vi ogsaa besoegte en del af det gamle Inkarige. Her havde Inkaerne hugget et profilbillede af en gud ind i bjergvaeggen (for enden af fingeren):
Vi spenderede en sidste nat paa hotel, og drog afsted tidlig morgen for at starte vores trekking. Den meste kendte trekkingrute til Macchu Pichu er The Inka Trail, men den er desvaerre lukket hver februar pga. reparationer. Derfor trekkede vi en rute kaldet The Lares Trek, som naesten ville foere os til den lille by Aguas Calientes, der ligger for foden af bjerget, hvorpaa Macchu Pichu er bygget. Dette trek er omkring 34 kilometer i alt, og det lyder maaske ikke af saa meget fordelt over tre dages trekking. Men naar det hoejeste bjergpas ligger i cirka 4400 meters hoejde og det laveste i cirka 3200 meters hoejde kommer der automatisk en del opadgaaende og nedadgaaende passager (til sammeligning kan det naevnes at det hoejeste punkt i DK er Yding Skovhoej med sine blot 173 meter over havets overflade).
Saaledes ser en rigtig trekker ud i toervejr:
Vi besoegte dog Andesbjergene om sommeren, hvor regntiden ogsaa er, og derfor faar I ogsaa lige et billede af en aegte trekker i regnvejr:
I loebet af vores trek saa vi masser af storslaaet natur. Flere gange befandt vi os faktisk oppe i skyerne, hvilket minder om at vaere i en meget tyk og fugtig taagebanke. Men naar skyerne lettede, eller vi kom under skygraansen var det helt fantastisk.
Udover naturen stoedte vi ogssa paa mange lokale og deres dyr. Dyrene bestod primaert af faar, lamaer eller alpacaer (som er en slags lamaer, men med meget finere uld). Derudover var der masser af hyrdehunde og enkelte heste. Mange lokale boern kom hen til os, hvilket vi var blevet forberedt paa og derfor havde indkoebt noget broed og frugt vi kunne give til dem. Vores guide fortalte os, at vi helst ikke maatte give dem slik, da de ikke kunne komme til tandlaegen og desuden ville blive vaennet til, at turisterne medbragte den slags godter til dem.
Ioevrigt kaldes turisterne vist ofte gringos. Ihvertfald oplevede vi en bette dreng komme loebende op af bjergsiden i den raabende "gringos, gringos, gringos", da vi naermede os. Men han var ganske kaer, og saa goer det mig ikke det store.
De to naetter af vores trek camperede vi i tomandstelte paa smaa lejrpladser:
Men selvom vi jo i princippet var paa camping, havde vi vores egen kok og tjener med sammen med vores baererer. Derfor spiste vi godt og og laekkert ved et veldaekket bord hvert eneste maaltid.
Laekkert..
Den foerste dag trekkede vi i cirka fem timer. Foerst stejlt opad i et par timer og derefter nedad i omkring tre timers tid til vores campsite. Anden dag stod paa otte timers trekking ialt med en indlagt pause til frokost (to retter med efterfoelgende te/kaffe - som aftensmaden ioevrigt ogsaa var). Her gik det baade op og ned, og vi naaede ogsaa vores hoejeste punkt denne dag - der foeler man sig jo naesten flyvende.
Sidste dag trekkede vi blot tre timers tid inden vi naaede vi naaede vores endestation. Dety sidste bjerpas kraever lige loeftede walkingsticks til at fejre de overstaaede strabadser.
Desuden hoerte et faelles billede sig da ogsaa til. Fra venstre er det oeverst; Gav (England), Lisbeth (DK), Jesse (Canada), Gene (USA), Julio (som udover vores guide og assistent guide var med, da han er i traening til at blive guide), og nederst fra venstre; Lisa og Daniel (England), mig (DK) samt Helen (Australien)
Fra sidste stop paa vores trek blev vi koert til togstationen, hvor vi skulle paa en times togtur til Aguas Calientes.
I Aguas Calientes kunne vi nyde et hotelvaerelse med bad, og faa varmen i nogle varme kilder, som ogsaa har lagt navn til byen (Aguas Calientes betyder varmt vand saadan direkte oversat). Dagen efter hoppede vi paa den foerste bus omkring klokken halv seks til Macchu Pichu for at faa et blik af sitet inden alle de andre turister vaeltede ind.
Dette skulle vise sig at vaere en virkelig god gruppe med nogle rigtig flinke mennesker.
Den anden dag i bjergene var vi paa tur rundt i the Sacred Valley, som opvarmning inden vores kommende tre-dages trekkingtur. Her besoegte vi foerst en lille lokal community, hvor vi saa hvordan det traditionelle peruvianske uld bliver spundet farvet og vaevet:
De traditionelle dragter er ikke nogle de har paa for blot at vise turisterne, men derimod nogle beboerne i bjergene ser ud til at gaa i til dagligt. Turen bragte os videre til et blik af vores foerste Inka sight. Her skulle testen staa for om vi kunne klare at trekke i tre dage (det fortalte vores guide os senere ihvertfald), og man bliver noget hurtigere forpustet i den tynde luft. Saa op og ned gik det af bjerget hvorpaa ruinerne laa.
Vores dag endte i byen Ollantaytambo, hvor vi ogsaa besoegte en del af det gamle Inkarige. Her havde Inkaerne hugget et profilbillede af en gud ind i bjergvaeggen (for enden af fingeren):
Vi spenderede en sidste nat paa hotel, og drog afsted tidlig morgen for at starte vores trekking. Den meste kendte trekkingrute til Macchu Pichu er The Inka Trail, men den er desvaerre lukket hver februar pga. reparationer. Derfor trekkede vi en rute kaldet The Lares Trek, som naesten ville foere os til den lille by Aguas Calientes, der ligger for foden af bjerget, hvorpaa Macchu Pichu er bygget. Dette trek er omkring 34 kilometer i alt, og det lyder maaske ikke af saa meget fordelt over tre dages trekking. Men naar det hoejeste bjergpas ligger i cirka 4400 meters hoejde og det laveste i cirka 3200 meters hoejde kommer der automatisk en del opadgaaende og nedadgaaende passager (til sammeligning kan det naevnes at det hoejeste punkt i DK er Yding Skovhoej med sine blot 173 meter over havets overflade).
Saaledes ser en rigtig trekker ud i toervejr:
Vi besoegte dog Andesbjergene om sommeren, hvor regntiden ogsaa er, og derfor faar I ogsaa lige et billede af en aegte trekker i regnvejr:
I loebet af vores trek saa vi masser af storslaaet natur. Flere gange befandt vi os faktisk oppe i skyerne, hvilket minder om at vaere i en meget tyk og fugtig taagebanke. Men naar skyerne lettede, eller vi kom under skygraansen var det helt fantastisk.
Udover naturen stoedte vi ogssa paa mange lokale og deres dyr. Dyrene bestod primaert af faar, lamaer eller alpacaer (som er en slags lamaer, men med meget finere uld). Derudover var der masser af hyrdehunde og enkelte heste. Mange lokale boern kom hen til os, hvilket vi var blevet forberedt paa og derfor havde indkoebt noget broed og frugt vi kunne give til dem. Vores guide fortalte os, at vi helst ikke maatte give dem slik, da de ikke kunne komme til tandlaegen og desuden ville blive vaennet til, at turisterne medbragte den slags godter til dem.
Ioevrigt kaldes turisterne vist ofte gringos. Ihvertfald oplevede vi en bette dreng komme loebende op af bjergsiden i den raabende "gringos, gringos, gringos", da vi naermede os. Men han var ganske kaer, og saa goer det mig ikke det store.
De to naetter af vores trek camperede vi i tomandstelte paa smaa lejrpladser:
Men selvom vi jo i princippet var paa camping, havde vi vores egen kok og tjener med sammen med vores baererer. Derfor spiste vi godt og og laekkert ved et veldaekket bord hvert eneste maaltid.
Laekkert..
Den foerste dag trekkede vi i cirka fem timer. Foerst stejlt opad i et par timer og derefter nedad i omkring tre timers tid til vores campsite. Anden dag stod paa otte timers trekking ialt med en indlagt pause til frokost (to retter med efterfoelgende te/kaffe - som aftensmaden ioevrigt ogsaa var). Her gik det baade op og ned, og vi naaede ogsaa vores hoejeste punkt denne dag - der foeler man sig jo naesten flyvende.
Sidste dag trekkede vi blot tre timers tid inden vi naaede vi naaede vores endestation. Dety sidste bjerpas kraever lige loeftede walkingsticks til at fejre de overstaaede strabadser.
Desuden hoerte et faelles billede sig da ogsaa til. Fra venstre er det oeverst; Gav (England), Lisbeth (DK), Jesse (Canada), Gene (USA), Julio (som udover vores guide og assistent guide var med, da han er i traening til at blive guide), og nederst fra venstre; Lisa og Daniel (England), mig (DK) samt Helen (Australien)
I Aguas Calientes kunne vi nyde et hotelvaerelse med bad, og faa varmen i nogle varme kilder, som ogsaa har lagt navn til byen (Aguas Calientes betyder varmt vand saadan direkte oversat). Dagen efter hoppede vi paa den foerste bus omkring klokken halv seks til Macchu Pichu for at faa et blik af sitet inden alle de andre turister vaeltede ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar