Resten af dagen gik med lidt sightseeing til fods og ellers bare afslapning for at undgå den værste jetlag. Vi kom bl.a. forbi den ovennævnte Puente de la Mujer:
Samt en af byens vartegn; en obelisk stående på byens, og iøvrigt også verdens, bredeste gade.
Her kunne vi også få et overblik over, hvor i Argentina vi egentlig befandt os ved hjælp af et fint skinnende kort:
Om aftenen var det tid til første omgang ægte argentinsk kød-/grilltradition kaldet "parrilla". Jeg havde af et par af mine medstuderende fra La Serena fået anbefalet en restaurant ved navn "Siga la Vaca", hvilket direkte oversat betyder følg koen.
Dermed var der lagt op til masser af kød i og med, at her var tale om tag-selv plus spis-hvad-du-kan princippet. I køkkenet var der intet mindre end to lange forberedelses grill samt to grill, hvorfra gæsterne kunne vælge, hvad de lystede. Herunder ses den ene halvdel af det omtalte arrangement.
Dette sammenlagt med en overordentlig fornuftig salatbar skabte et godt resultat på tallerknerne:
Efter en god nats søvn udforskede vi videre i millonbyen. Vi drog med det ganske velfungerende metrosystem ud til "el Cementerio de la Recoleta", hvilket er en yderst speciel kirkegård, som er kendt for sine spektakulære gravsteder samt det faktum, at Evita er begravet der. Gravene er her opført over jorden som små huse, der til tider ligner deciderede templer, og som desuden oftest har trapper ned til underliggende etager, der så kan huse kister og urner fra flere generationer af samme familier - følgende fotos er et uddrag herfra.
Præcis som Trine kunne man godt blive lidt skrsæmt på den store kirkegård. Forresten viser det sidste billede Evita's grav, hvorpå folk til stadighed sætter friske blomster. Efter alt denne stemning af død havde vi brug for et friskt pust liv, om man så må sige. Så efter en opladning med et par sandwiches tog vi i Zoologisk Have. Haven havde faktisk et pænt udbud af dyr - skildpadder:
.. elefanter:
.. løver:
.. samt mus og slanger (at de er i samme bur, er nok mest uheldigt for musen):
Om onsdagen besluttede vi os for at hoppe på en byrundtur, men ikke i en af de sædvanlige åbne turistbusser fyldt med kameraknipsende japanere/amerikanere. Derimod valgte vi at udforske byen på to hjul med ligeledes cyklende guide. Herunder står vi klar til at indtage nogle af byens mange kvarterer.
Som sidebemærkning kan det nævnes, at fyren til hest portrætteret på statuen i baggrunden er José de San Martin, som sammen med Simón Bolívar betragtes som de vigtigste personligheder i Sydamerikas løsrivelse/frigørelse fra de europæiske kolonimagter (Simón Bolívar har jeg forresten tidligere nævnt i indlæggene omkring Cuba, da han ligeledes spillede en stor rolle i øens løsrivelse fra Spanien i slutningen af 1800-tallet). Den cirka fire timer lange cykeltur førte os gennem flere forskellige af byens mange kvarterer - først Puerto Madero (hvor Puente de la Mujer iøvrigt også er placeret):
Dernæst til et mindre bagvedliggende naturreservat, hvorfra kontrasten fra naturen og byen, her i form af det forholdsvist nye kvarter Puerto Madero, virker ganske besynderlig:
Efter den lille dosis natur hjulede vi ud til La Boca, som er et gammelt kunsterkvarter, som tidligere har været det store havnekvarter i byen og desuden også er stedet, hvor flere af de lavere klasser huserede. Kvarteret er meget farverigt og husene er, som det kan ses, malet i mange forskellige klare farver, hvilket giver området sit helt specielle præg. Grunden til de mange farver skal findes i, at man under tiden, hvor kvarteret var havnekvarter, fik resterne, når skibene blev malet. Således var der aldrig nok af en malingrest til at male et helt hus, og derved opstod de farverige huse.
På det nederste billede ser man på husets altan, hvad, jeg har fået fortalt, er de tre vigtigste argentinske peronligheder indenfor nyere tid: Yderst til højre har vi den store fodboldspiller Maradona, i midten vinker Evita og til venstre en af de vigtigste personer indenfor tangoens udbredelse. På vej ud af La Boca fik vi også lige et glimt af kvarterets fodboldstadion - hvert kvarter har deres hold, og La Boca hører vistnok til blandt de bedste.
Vores tur til jernhest sluttede med, at vi kørte igennem kvarteret San Telmo, som vi i forvejen var bekendt med, da vores hostel lå der. Vi endte på en af de store centrale pladser i byens centrum. Herpå ligger blandt andet en tidligere regeringsbygning, som er malet lyserød. Engang slog to store regeringspartier sig sammen, og deres respektive partifarver var henholdsvis rød og hvis, og for at markere ders forening malede man bygningen i en blanding af de to farver - nemlig lyserød.
Om aftenen efter vores cykelrundtur tog vi til middag med Kristina og et par argentinske venner, hvor Trine og jeg naturligvis skulle prøve, hvad man næsten må kalde Argentina´s nationaldrik - "mate". Man fylder en kop med forskellige mate-urter samt sukker efter smag og så hælder man varmt vand i. Man kan så blive ved med at fylde vand i, da urterne er forholdsvist stærke og der går lang tid, før de mister deres smag.
Til om torsdagen havde vi bestilt billetter til en færge, som skulle føre os over Rio de la Plata (= Sølvfloden) til Uruguay. I Uruguay skulle vi spendere to dages tid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar