"Jeg er en glad lille cowboy..."

Et par uger efter vores Patagonien eventyr, som de sidste tre indlaeg har handet om, besluttede Lisbeth og jeg os for i sidste weekend (dvs. den 25-26. marts), at udforske naeromraadet omkring La Serena lidt. Vi har fag med en chilensk fyr, som kommer fra Vicuña, der er en by omkring halvanden times koersel ind i landet fra La Serena. Vicuña ligger i Elqui dalen (og er omraadets hovedby), hvor det pga. de omkringliggende bjerge aabenbart altid er godt vejr med blaa himmel, solskin og dertilhoerende ganske gode temperaturer. Elias, som han hedder, inviterede os til at komme derind i sidste weekend, hvor vi saa kunne bo i hans barndomshjem, hvilket vi selvfoelgelig takkede ja til. Vi tog afsted om fredagen, og naaede et smut paa det lokale diskotek om aftenen med Elias' venner fra omraadet. Om loerdagen drog vi videre ind i dalen til enm rigtig hyggelig lille landsby ved navn Pisco Elqui. Denne landsby har lagt navn til Chile's nationalspiritus Pisco'en, og i omraadet ligger nogle af landets stoerste piscodestillerier. I Pisco Elqui fadt vi frem til en mand, som udlejede heste og lavede smaature rundt i omraadet paa hesteryg for turister som os. Saa det endte med, at jeg Lasse, der ellers tidligere, hvilket jeg ikke er flov over at indroemme, var lettere bange for heste, da det jo er et voldsomt stort dyr - nogen gange hoejere end mig selv, - jeg kom ud og ride. Foerst skulle jeg lige op paa hesten:

Og op det kom jeg saa:

Saa afsted gik der herefter ud i landskabet. Og det der med at ride - der maa vaere et trick for at det ikke goer ondt. Her taenker jeg ikke kun paa ens bagdel men ogsaa visse andre mandlige kropsdele. Naar hesten gaar stille og rolig er det intet problem, men hvis den stikker i trav skal man vaere paapasselig. Min hest, som ioevrigt loed navnet Christian, var generelt ganske flink, og lod ihvertfald som om det var mig der bestemte, selvom den egentlig mest bare fulgte efter hvad, de andre heste gjorde. Pa vores tur endte vi oppe paa en bakketop, hvorfra der var god udsigt over den lille landsby. Paa vejen stoppede vi for at stille de smaa hestes toerst, hvilket gav mulighed for et par billeder. Foerst os alle tre fra venstre Lisbeth, mig og Elias.

Og et close-up: Til sidst var det tid, at sige farvel, og mig hesten Christian var gaaet hen og blevet ganske gode venner - se det store hestesmil: Efter laekker hjemmelavet, men dog sen frokost, lavet af Elias' bedstemor og bestaaende af Pastel de Choclo, hvilket betyder "majskage" (planlaegger et senere indlaeg omhandlende blandt andet mad generelt), drog vi et smut ud til en opdaemmet soe i omraadet for at se solnedgangen. Her naaede vi lige at faa et glimt af nogle kite-surfere. Jeg kunne utrolig godt taenke mig at proeve at kite-surfe, men indtil videre er jeg startet med at gaa til almindelig surfing via et kursus universitetet har her i La Serena. Det er ogsaa rigtig fedt, men det kraever vist en del oevelse med min balance. Efter kort tid gik solen ned bag soeen, og vi drog tilbage mod Vicuña. Om soendagen havde vi planlagt en tur paa en piscofabrik, men vi var saa uheldige, saa lige netop den dag var der storaktionaermoede og dermed ingen rundvisninger. Vi maa derfor tilbage en senere gang, hvilket dog absolut er okay, da Elqui dalen er rigtig hyggelig, og vi desuden mangler vi ogsaa et besoeg paa et af omraadets mange observatorier, da vi desvaerre ikke kunne naa det soendag aften inden vi skulle med bussen tilbage til La Serena. Om soendagen var vi derfor ude og spise paa en lokal restaurant ejet af en af Elias' venners familie, og her fik vi en specialitet, nemlig grillet gedekid. Det var faktisk rigtig laekkert, og med en efterfoelgende hjemmelavet kartoffelmos kunne det ikke blive bedre. Efter dette gode frokostmaaltid besteg vi en lille bakke i udkanten af byen (dog med taxa..), og fik en god udsigt over hele Vicuña og det omkringliggende omraade. Det var en god afslutning inden vi om aftenen hoppede paa en bus tilbage til La Serena og studierne mandag morgen.

Som afsluttende info i dette indlaeg kan jeg fortaelle at den naeste tur ud i det blaa starter paa tirsdag (dvs. den 6. maj). Her indtager Lisbeth og jeg dele af det nordlige Chile, maaske i selskab med et par af de andre udvekslingsstuderende igen. Vi tager til byen San Pedro de Atacama belliggende ganske taet paa graensen til Bolivia. Herfra haaber vi paa at se imponerende landskab med geysere og varme kilde samt, hvis vi er heldige, proeve at sandboarde! - Efterfoelgende indlaeg vil selvfoelgelig foelge her paa bloggen.