Vi stoppede ved en lille intermistisk havn hvorfra vi skulle med en baad, som udover at tage os taet paa fronten af gletscheren ville sejle os over paa den anden side af floden, hvorfra vi skulle op og vandre paa gletscheren. Her staar jeg og venter paa baaden:
Og her er et gruppebillede af os alle fire snuppet fra baaden:
Inden vores gaatur paa det frosne vand skulle vi lige ifoeres det rette udstyr - pigsko. Og her snakker vi nogle smaa uskyldige fodboldstoevlelignende ting, men derimod nogle onde jernpigge, som vi fik bundet rundt om vores sko.
Med disse ville vi saa staa nemmere fast paa isen. Efter en omgang imformationer om hvordan man skulle gaa op/ned og til siden paa isen var vi ready. Naar man gik skulle foedderne staa skaevt ift. hinanden og naar man gik skulle man laene sig bagover som om man naesten sad ned. De 50+ aarige i gruppen fik dette til at se ganske sjovt ud. Her faar i lige et par stemningsbillede fra toppen af Perito Moreno:
Og saa et billede af danskerne i islandskabet:
Samt en aegte viking kaempende sig vej frem i det svaere landskab:
Efter saadan et par timers gaatur paa vandet, hvor der enten var bidende kold, naar vinden blaeste eller faktisk forbloeffende varmt, naar solen gennmbroed skyerne, der var det tiden til en forfriskning. Saa derfor blev vi tilbudt en smaakage med dertilhoerende glas whiskey.
Det var selvfoelgelig whiskey on-the-rocks, hvor isen var fra gletscheren. Isen er nemlig saa ren, at den sagtens kan drikkes. Herefter kravlede vi ned af gletscheren, og fik vores medbragte frokost inden baaden foerte os tilbage til den anden side af soeen paany, hvorfra vi ville faa det helt store panoramaview af gletscheren. Foerst har i lige et skiltmed forskellige oplysninger omkring gletscheren (hvis det kan laeses) - det fortaeller blandt andet, at gletscheren er mellem 50-55 meter hoej og 14 km. i dybden, der hvor man kan se.
Her foelger lidt billeder af gletscheren taget fra forskellige vinkler:
Flaget er det argentinske. For at bevise jeg var der, er her selvfoelgelig et billede af mig foran Perito Moreno:
Efter en rigtig fed dag ved og paa gletscheren Perito Moreno drog vi tilbage til El Calafate for at chille paa vores hostel inden vi skulle videre naeste dag tilbage til chilensk jord. Som afslutning paa den argentinske del af vores Patagonien eventyr er her et par billeder fra vores aktiviteter i byen El Calafate. Her kigger jeg filosisk udover en soe,
.. leger draebt paa gulvet af en pub (hvor vi i oevrigt fik nogle voldsomt gode brownies til vores cortados (= kaffe med maelk)),
... kigger paa skyggen af kaemperne paa fortovet,
... samt beundrer udsigten fra vores hostel.
Efter en god nats soevn hoppede vi paa den foerst mulige bus og drog mod havnebyen Puerto Natales. Herfra fik vi planlagt en tur i den chilenske nationalpark Parque Nacional Torres del Paine - parken er opkaldt efter de tre klipper midt i naturomraadet ved navn Paines, som ligner tre taarne. Turen ville blive en trekking tur, som ville involvere telte og gasblus i den vilde natur samt en helt masse gaaen. Den rute de fleste tager kaldes W-ruten, da den paa et kort ligner et dobbelt W. Vi havde dog ikke tid til at tage hele dobbelt W'et, da vi skulle naa tidsnok tilbage til Puerto Natales til vores faerge mod Puerto Montt. Derfor skipede vi den foerste dag af W-ruten, da den hovedformaal var et blik udover en gletscher (og i og med, at vi havde set Perito Moreno taenkte vi, at vi ikke ville ga glip af noget). Dermed kom vores rute til mere at ligne et N. Paa hostellet aftenen inden varmede vi op med hjemmelavede burgere - og ja, han ved nok hvordan saadan en skal laves (hehe).
Sammen med alle de andre backpackers tog vi morgnbussen til nationalparken. Heldigvis var vi i omraadet (faktisk i hele Patagonien) i lavsaesonen, saa der var faktisk ikke saerlig mange turister, hvilket jo altid er dejligt. Med en lille katamaranfaerge sejlede vi vi igennem en raekke soeer og ind i hjertet af nationalparken, hvorfra vi skulle starte vores trekking. Da vi droppede den foerste del af deobbelt W'et fik vi faktisk den foerste dag naesten for os selv, da vi gik den modsatte vej af alle andre. Herunder er vi ready til start med oppakning og det hele:
Foerste dag af trekking gik vi op til en lejrplads, hvor vi satte vores tasker og fortsatte ind i "El Valle Francés", hvilket betyder den franske dal. Vi gik saa langt op vi kunne naa - vi skulle nemlig naa tilbage til vores tasker og videre til et refugium laengere nede inden solnedgang. I dalen havde sadanne udsigter til de tre sider:
Jeps, man ligner vel en rigtig opdager! Paa den videre vej mod refugiet kom vi blandt andet igennem en eventyrskov:
Og en strand, som absolut indboed til solbadning samt et dyp i soeen, hvis temperaturen da lige havde vaeret en 20-30ºC varmere.
Vi fik fyldt vores vandflasker - vandet i omraadet er (endnu) saa rent, at man kan drikke direkte fra floderne og aaerne.
Og et enkelt hoppebillede blev det ogsaa til:
I refugiummet lejede vi to allered opstilte iglotelte, og saa havde vi ellers selv medbragt sovepose og liggeunderlag. Vi var saa heldige, at vi kunne bruge faciliteterne indenfor ogsaa, saa her tilberedte vi vores aftensmad og hyggede med et spil kort inden det var sengetid. Den kommende dag skulle vi tidligt op og afsted ved daggry ifoelge vores forholdsvist stramme tidsplan. Igen skulle vi naa et nyt refugium for at efterlade vores oppakning der, og derefter saa langt videre op mod et udsigtspunkt over "los Torres" vi kunne naa for stadig at naa tilbage til refugiet, inden moerket faldt paa. Jeg naaede helt op til taarnene - dog uden pigerne, der stoppede paa vejen. Det kostede nogle efterfoelgende kaempevabler, men det var det hele vaerd, og udsigten var til de tre specielle bjerge var rigtig flot:
Paa vejen ned fra taarnene kunne man se et meget besynderligt faenomen, mens moeket faldt paa. Det foelgende billede herunder ligner det naermest at det regner bare ned mod en enkelt plet paa jorden, hvilket virker besynderligt - saa hvis nogen har en forklaring herpaa hoerer jeg gerne!
Tilbage i vores sidste refugium, som var temmelig stort, bestemte vi os for, at vi havde fortjent en god middag, saa vi forlod vores pasta med tun og tomat for en tre-retters i refugiets restaurant. Ifoelge vores sammenregninger havde jeg ogsaa gaaet over 50 km. indenfor de sidste to doegn, og der manglede stadig et par naeste dag for at naa op til bussen tilbage til civilisationen. Vi naaede dog til enden den naeste dag, og vi kom tilbage til Puerto Natales. Aftenen tilbage i civilisationen taenkte vi, at vi maatte fortsaette hvor vi slap, da vi drog fra byen, saa vi gik ud og fik en kaempe burger a la en rigtig café burger:
Ved ankomsten til Puerto Natales blev vi desvaerre rigtig skuffede, da vi fandt ud af at vores fire-dages sejltur op gennem de chilenske fjorde til Puerto Montt var blevet aflyst, da baaden var blevet noedt til at vende tilbage til Puerto Montt paa vejen til Puerto Natales (hvor vi skulle paa) pga. problemer med motoren. Saa her stod vi lidt med haaret i postkassen, for udover at gaa glip af denne eftersigende rigtig fede sejltur, saa var vi nu rigtig langt sydpaa og skulle dermed finde et alternativ til at komme norpaa igen mod Santiago og La Sernea igen. Da det var lige op mod paaskeweekenden, var alle flyafgange enten udsolgte eller alt for dyre, saa vi endte med at hoppe paa en bus til Santiago, som undtaget et skift i den chilenske by Osorno paa cirka otte timer, tog os paa en to doegnstur gennem Argentina og tilbage ind i Chile med endestation i hovedstaden Santiago. I Osorno kunne man lige fange dette billede af mig og denne tyr:
Koeer er en meget stor ting her i regionen (kilde: Papa Keld), hvilket skiltet under statuen da ogsaa fortalte - her stod: "Osorno: Koedets jord, maelkens faedreland".
Endelig ankommet i hovedstaden Santiago bestemte vi os for at tage et par dages med afslapning og ikke mindst masser af sol og varme!
Vi stoppede ved en lille intermistisk havn hvorfra vi skulle med en baad, som udover at tage os taet paa fronten af gletscheren ville sejle os over paa den anden side af floden, hvorfra vi skulle op og vandre paa gletscheren. Her staar jeg og venter paa baaden:
Og her er et gruppebillede af os alle fire snuppet fra baaden:
Inden vores gaatur paa det frosne vand skulle vi lige ifoeres det rette udstyr - pigsko. Og her snakker vi nogle smaa uskyldige fodboldstoevlelignende ting, men derimod nogle onde jernpigge, som vi fik bundet rundt om vores sko.
Med disse ville vi saa staa nemmere fast paa isen. Efter en omgang imformationer om hvordan man skulle gaa op/ned og til siden paa isen var vi ready. Naar man gik skulle foedderne staa skaevt ift. hinanden og naar man gik skulle man laene sig bagover som om man naesten sad ned. De 50+ aarige i gruppen fik dette til at se ganske sjovt ud. Her faar i lige et par stemningsbillede fra toppen af Perito Moreno:
Og saa et billede af danskerne i islandskabet:
Samt en aegte viking kaempende sig vej frem i det svaere landskab:
Efter saadan et par timers gaatur paa vandet, hvor der enten var bidende kold, naar vinden blaeste eller faktisk forbloeffende varmt, naar solen gennmbroed skyerne, der var det tiden til en forfriskning. Saa derfor blev vi tilbudt en smaakage med dertilhoerende glas whiskey.
Det var selvfoelgelig whiskey on-the-rocks, hvor isen var fra gletscheren. Isen er nemlig saa ren, at den sagtens kan drikkes. Herefter kravlede vi ned af gletscheren, og fik vores medbragte frokost inden baaden foerte os tilbage til den anden side af soeen paany, hvorfra vi ville faa det helt store panoramaview af gletscheren. Foerst har i lige et skiltmed forskellige oplysninger omkring gletscheren (hvis det kan laeses) - det fortaeller blandt andet, at gletscheren er mellem 50-55 meter hoej og 14 km. i dybden, der hvor man kan se.
Her foelger lidt billeder af gletscheren taget fra forskellige vinkler:
Flaget er det argentinske. For at bevise jeg var der, er her selvfoelgelig et billede af mig foran Perito Moreno:
Efter en rigtig fed dag ved og paa gletscheren Perito Moreno drog vi tilbage til El Calafate for at chille paa vores hostel inden vi skulle videre naeste dag tilbage til chilensk jord. Som afslutning paa den argentinske del af vores Patagonien eventyr er her et par billeder fra vores aktiviteter i byen El Calafate. Her kigger jeg filosisk udover en soe,
.. leger draebt paa gulvet af en pub (hvor vi i oevrigt fik nogle voldsomt gode brownies til vores cortados (= kaffe med maelk)),
... kigger paa skyggen af kaemperne paa fortovet,
... samt beundrer udsigten fra vores hostel.
Efter en god nats soevn hoppede vi paa den foerst mulige bus og drog mod havnebyen Puerto Natales. Herfra fik vi planlagt en tur i den chilenske nationalpark Parque Nacional Torres del Paine - parken er opkaldt efter de tre klipper midt i naturomraadet ved navn Paines, som ligner tre taarne. Turen ville blive en trekking tur, som ville involvere telte og gasblus i den vilde natur samt en helt masse gaaen. Den rute de fleste tager kaldes W-ruten, da den paa et kort ligner et dobbelt W. Vi havde dog ikke tid til at tage hele dobbelt W'et, da vi skulle naa tidsnok tilbage til Puerto Natales til vores faerge mod Puerto Montt. Derfor skipede vi den foerste dag af W-ruten, da den hovedformaal var et blik udover en gletscher (og i og med, at vi havde set Perito Moreno taenkte vi, at vi ikke ville ga glip af noget). Dermed kom vores rute til mere at ligne et N. Paa hostellet aftenen inden varmede vi op med hjemmelavede burgere - og ja, han ved nok hvordan saadan en skal laves (hehe).
Sammen med alle de andre backpackers tog vi morgnbussen til nationalparken. Heldigvis var vi i omraadet (faktisk i hele Patagonien) i lavsaesonen, saa der var faktisk ikke saerlig mange turister, hvilket jo altid er dejligt. Med en lille katamaranfaerge sejlede vi vi igennem en raekke soeer og ind i hjertet af nationalparken, hvorfra vi skulle starte vores trekking. Da vi droppede den foerste del af deobbelt W'et fik vi faktisk den foerste dag naesten for os selv, da vi gik den modsatte vej af alle andre. Herunder er vi ready til start med oppakning og det hele:
Foerste dag af trekking gik vi op til en lejrplads, hvor vi satte vores tasker og fortsatte ind i "El Valle Francés", hvilket betyder den franske dal. Vi gik saa langt op vi kunne naa - vi skulle nemlig naa tilbage til vores tasker og videre til et refugium laengere nede inden solnedgang. I dalen havde sadanne udsigter til de tre sider:
Jeps, man ligner vel en rigtig opdager! Paa den videre vej mod refugiet kom vi blandt andet igennem en eventyrskov:
Og en strand, som absolut indboed til solbadning samt et dyp i soeen, hvis temperaturen da lige havde vaeret en 20-30ºC varmere.
Vi fik fyldt vores vandflasker - vandet i omraadet er (endnu) saa rent, at man kan drikke direkte fra floderne og aaerne.
Og et enkelt hoppebillede blev det ogsaa til:
I refugiummet lejede vi to allered opstilte iglotelte, og saa havde vi ellers selv medbragt sovepose og liggeunderlag. Vi var saa heldige, at vi kunne bruge faciliteterne indenfor ogsaa, saa her tilberedte vi vores aftensmad og hyggede med et spil kort inden det var sengetid. Den kommende dag skulle vi tidligt op og afsted ved daggry ifoelge vores forholdsvist stramme tidsplan. Igen skulle vi naa et nyt refugium for at efterlade vores oppakning der, og derefter saa langt videre op mod et udsigtspunkt over "los Torres" vi kunne naa for stadig at naa tilbage til refugiet, inden moerket faldt paa. Jeg naaede helt op til taarnene - dog uden pigerne, der stoppede paa vejen. Det kostede nogle efterfoelgende kaempevabler, men det var det hele vaerd, og udsigten var til de tre specielle bjerge var rigtig flot:
Paa vejen ned fra taarnene kunne man se et meget besynderligt faenomen, mens moeket faldt paa. Det foelgende billede herunder ligner det naermest at det regner bare ned mod en enkelt plet paa jorden, hvilket virker besynderligt - saa hvis nogen har en forklaring herpaa hoerer jeg gerne!
Tilbage i vores sidste refugium, som var temmelig stort, bestemte vi os for, at vi havde fortjent en god middag, saa vi forlod vores pasta med tun og tomat for en tre-retters i refugiets restaurant. Ifoelge vores sammenregninger havde jeg ogsaa gaaet over 50 km. indenfor de sidste to doegn, og der manglede stadig et par naeste dag for at naa op til bussen tilbage til civilisationen. Vi naaede dog til enden den naeste dag, og vi kom tilbage til Puerto Natales. Aftenen tilbage i civilisationen taenkte vi, at vi maatte fortsaette hvor vi slap, da vi drog fra byen, saa vi gik ud og fik en kaempe burger a la en rigtig café burger:
Ved ankomsten til Puerto Natales blev vi desvaerre rigtig skuffede, da vi fandt ud af at vores fire-dages sejltur op gennem de chilenske fjorde til Puerto Montt var blevet aflyst, da baaden var blevet noedt til at vende tilbage til Puerto Montt paa vejen til Puerto Natales (hvor vi skulle paa) pga. problemer med motoren. Saa her stod vi lidt med haaret i postkassen, for udover at gaa glip af denne eftersigende rigtig fede sejltur, saa var vi nu rigtig langt sydpaa og skulle dermed finde et alternativ til at komme norpaa igen mod Santiago og La Sernea igen. Da det var lige op mod paaskeweekenden, var alle flyafgange enten udsolgte eller alt for dyre, saa vi endte med at hoppe paa en bus til Santiago, som undtaget et skift i den chilenske by Osorno paa cirka otte timer, tog os paa en to doegnstur gennem Argentina og tilbage ind i Chile med endestation i hovedstaden Santiago. I Osorno kunne man lige fange dette billede af mig og denne tyr:
Koeer er en meget stor ting her i regionen (kilde: Papa Keld), hvilket skiltet under statuen da ogsaa fortalte - her stod: "Osorno: Koedets jord, maelkens faedreland".
Endelig ankommet i hovedstaden Santiago bestemte vi os for at tage et par dages med afslapning og ikke mindst masser af sol og varme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar