Efter at have krydset passet over Andesbjergene mellem Argentina og Chile ankom vi til La Serena onsdag den 1. juli om aftenen. Her skulle vi være en fem-seks dage, hvor jeg skulle få styr på alt mit habengut og sagt farvel samtidig med, at Trine selvfølgelig lige skulle præsenteres for byen. Således tog vi den efterfølgende dag lidt rundt i byen og tjekkede den ud. Som beskrevet i et tidligere indlæg ligger mit ene universitetscampus på toppen af en bakke, hvor der er en ganske fornuftig udsigt udover byen:
Efter en fyldende frokost til blot en tyver på en lokal restaurant med et par bekendte satte vi i raskt trav mod stranden, som ligger en tyve minutters gåtur fra byens centrum. Her finder man et af byens vartegn, et fyrtårn, belliggende på den lækre brede sandstrand.
Vi havde forinden talt om, at vi på et tidspunkt skulle afholde en "american night" med junk food og biograffilm. Så derfor drog vi om aftenen på den lokale McDonald, som ganske bekvemmeligt ligger placeret lige ved siden af byens biografcenter. Her blev der nemt kværnet et par burgere med tilhørende pomfritter og cola i selskab med Lisbeth.
La Serena er vistnok venskabsby med en japansk by, og måske nok derfor har man i byen en lille japansk have, som er doneret af Japan ifm. byens jubilæum tidligere. Vi bestemte os for at give den et visit:
Om aftenen holdte en af de andre udvekslingsstuderende, Rebecca fra Australien, fødselsdag, og i den anledning havde vi bagt en lille brunsviger. Lisbeth havde en stak danske flag, som hun tidligere havde fået tilsendt fra Danmark, og dem dekorerede vi så med.
Det blev en ganske hyggelig fest med en stak lokale chilenere også. Hen på aftenen drog vi til La Serena's naboby Coquimbo for at tage på salsabar (til højre for mig er det forresten fødselsdagsbarnet).
Lørdag morgen stod den på den sidste omgang surfing i La Serena for mit vedkommende. Trine synes dog vandet var lidt for koldt, så hun var ikke frisk på at prøve. Til gengæld fungerede hun så som fotograf og fangede Lisbeth's og mine evner på film. Her er det først lykkedes os begge at komme op på vores respektive bræt på samme bølge:
Og her et billede af en ægte surferdude:
Om eftermiddagen drog vi i det lokale mall, hvor der selvfølgelig blev shoppet lidt. Om aftenen var vi inviteret til grillfest hos halvdanskeren Camilo, som er igang med hele sin uddannelse på Universidad de La Serena. Hans far har et hus i den lille bjerglandsby Pisco Elqui, som ligger ca. to timers kørsel ind i landet fra La Serena. Her fik vi masser af lækker grillmad om aftenen, og søndag dag nød vi solen, som praktisk næsten altid er fremme i Valle Elqui, som er dalen, hvor landsbyen ligger.
Efter for alvor at have fået varmen under den dejlige sol hoppede vi på bussen retur til La Serena. Tilbage i byen startede vi med en lille is, og herefter var det tid til at tage afsked med min rejsekammeratinde siden slutningen af januar. Lisbeth var nået til hendes sidste dage i Chile, og skulle derfor med en natbus til Santiago for at tage flyet tilbage mod Europa, Danmark, Aalborg og ikke mindst hendes kæreste Jorge. Så vi stod parat til at vinke farvel til hende på busstationen.
Det havde været rigtig hyggeligt at have Lisbeth som rejsebuddy, så det var naturligvis lidt sørgeligt - men for mig ventede der atter flere eventyr og for Lisbeth ventede Danmark, så det var okay. Om aftenen søndag valgte vi at leve the high-life in La Serena og tog i det forbindelse på Casino. Her var det naturligvis på sin plads med lidt drinks.
Efterfølgende gik vi igang med at spille lidt - og først vandt vi lidt, men derefter tabte vi naturligvis det hele (note til Lasse: Spil ej Black Jack)! Om mandagen var det min sidste dag i La Serena, og derfor var det også tid til min sidste omgang sushi. Dette var så Trine's første rigtige sushi.
Som man måske kan se, er de forskellige ruller rullet i såvel advocado som laks, hvilket er vanvittig lækkert. Desuden kan man også se en specialitet, hvor sushirullen lige hurtig er stegt, hvorfor den dermed er lun, og smøreosten indeni er smeltet - også virkelig lækkert! Resten af dagen gik med at få pakket alle de ting, som jeg på en eller anden måde havde fået skrabet sammen i løbet af de sidste fire måneder i La Serena. Hertil anskaffede vi os en kæmpestor blå sportstaske på hjul, som senere viste sig at veje omkring de 30 kilo. Vi nåede dog også lige en kop kaffe og pie de limón (=lemontærte) efterfulgt af en times massage til os hver, hvilket naturligvis også var overordentligt afslappende. Alt i alt var det en ganske fornuftig dag at afslutte mit ophold i La Serena med, og da aftenen faldt på, drog vi mod busstationen, samt sagde farvel til min chilenske "dueña", som er ejeren af stedet, hvor jeg boede:
Klokken halv elleve om aftenen trillede vi ud af La Serena for sidste gang, og vores næste stop var Rapa Nui, også kaldet Isla de Pascua eller Påskeøerne på dansk. Vi stod derfor af bussen i Santiago og drog mod lufthavnen for at nå vores fly mod de nye eventyr!
Efter en fyldende frokost til blot en tyver på en lokal restaurant med et par bekendte satte vi i raskt trav mod stranden, som ligger en tyve minutters gåtur fra byens centrum. Her finder man et af byens vartegn, et fyrtårn, belliggende på den lækre brede sandstrand.
Vi havde forinden talt om, at vi på et tidspunkt skulle afholde en "american night" med junk food og biograffilm. Så derfor drog vi om aftenen på den lokale McDonald, som ganske bekvemmeligt ligger placeret lige ved siden af byens biografcenter. Her blev der nemt kværnet et par burgere med tilhørende pomfritter og cola i selskab med Lisbeth.
La Serena er vistnok venskabsby med en japansk by, og måske nok derfor har man i byen en lille japansk have, som er doneret af Japan ifm. byens jubilæum tidligere. Vi bestemte os for at give den et visit:
Om aftenen holdte en af de andre udvekslingsstuderende, Rebecca fra Australien, fødselsdag, og i den anledning havde vi bagt en lille brunsviger. Lisbeth havde en stak danske flag, som hun tidligere havde fået tilsendt fra Danmark, og dem dekorerede vi så med.
Det blev en ganske hyggelig fest med en stak lokale chilenere også. Hen på aftenen drog vi til La Serena's naboby Coquimbo for at tage på salsabar (til højre for mig er det forresten fødselsdagsbarnet).
Lørdag morgen stod den på den sidste omgang surfing i La Serena for mit vedkommende. Trine synes dog vandet var lidt for koldt, så hun var ikke frisk på at prøve. Til gengæld fungerede hun så som fotograf og fangede Lisbeth's og mine evner på film. Her er det først lykkedes os begge at komme op på vores respektive bræt på samme bølge:
Og her et billede af en ægte surferdude:
Om eftermiddagen drog vi i det lokale mall, hvor der selvfølgelig blev shoppet lidt. Om aftenen var vi inviteret til grillfest hos halvdanskeren Camilo, som er igang med hele sin uddannelse på Universidad de La Serena. Hans far har et hus i den lille bjerglandsby Pisco Elqui, som ligger ca. to timers kørsel ind i landet fra La Serena. Her fik vi masser af lækker grillmad om aftenen, og søndag dag nød vi solen, som praktisk næsten altid er fremme i Valle Elqui, som er dalen, hvor landsbyen ligger.
Efter for alvor at have fået varmen under den dejlige sol hoppede vi på bussen retur til La Serena. Tilbage i byen startede vi med en lille is, og herefter var det tid til at tage afsked med min rejsekammeratinde siden slutningen af januar. Lisbeth var nået til hendes sidste dage i Chile, og skulle derfor med en natbus til Santiago for at tage flyet tilbage mod Europa, Danmark, Aalborg og ikke mindst hendes kæreste Jorge. Så vi stod parat til at vinke farvel til hende på busstationen.
Det havde været rigtig hyggeligt at have Lisbeth som rejsebuddy, så det var naturligvis lidt sørgeligt - men for mig ventede der atter flere eventyr og for Lisbeth ventede Danmark, så det var okay. Om aftenen søndag valgte vi at leve the high-life in La Serena og tog i det forbindelse på Casino. Her var det naturligvis på sin plads med lidt drinks.
Efterfølgende gik vi igang med at spille lidt - og først vandt vi lidt, men derefter tabte vi naturligvis det hele (note til Lasse: Spil ej Black Jack)! Om mandagen var det min sidste dag i La Serena, og derfor var det også tid til min sidste omgang sushi. Dette var så Trine's første rigtige sushi.
Som man måske kan se, er de forskellige ruller rullet i såvel advocado som laks, hvilket er vanvittig lækkert. Desuden kan man også se en specialitet, hvor sushirullen lige hurtig er stegt, hvorfor den dermed er lun, og smøreosten indeni er smeltet - også virkelig lækkert! Resten af dagen gik med at få pakket alle de ting, som jeg på en eller anden måde havde fået skrabet sammen i løbet af de sidste fire måneder i La Serena. Hertil anskaffede vi os en kæmpestor blå sportstaske på hjul, som senere viste sig at veje omkring de 30 kilo. Vi nåede dog også lige en kop kaffe og pie de limón (=lemontærte) efterfulgt af en times massage til os hver, hvilket naturligvis også var overordentligt afslappende. Alt i alt var det en ganske fornuftig dag at afslutte mit ophold i La Serena med, og da aftenen faldt på, drog vi mod busstationen, samt sagde farvel til min chilenske "dueña", som er ejeren af stedet, hvor jeg boede:
Klokken halv elleve om aftenen trillede vi ud af La Serena for sidste gang, og vores næste stop var Rapa Nui, også kaldet Isla de Pascua eller Påskeøerne på dansk. Vi stod derfor af bussen i Santiago og drog mod lufthavnen for at nå vores fly mod de nye eventyr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar