La Serena - the final

Efter at have krydset passet over Andesbjergene mellem Argentina og Chile ankom vi til La Serena onsdag den 1. juli om aftenen. Her skulle vi være en fem-seks dage, hvor jeg skulle få styr på alt mit habengut og sagt farvel samtidig med, at Trine selvfølgelig lige skulle præsenteres for byen. Således tog vi den efterfølgende dag lidt rundt i byen og tjekkede den ud. Som beskrevet i et tidligere indlæg ligger mit ene universitetscampus på toppen af en bakke, hvor der er en ganske fornuftig udsigt udover byen:

Efter en fyldende frokost til blot en tyver på en lokal restaurant med et par bekendte satte vi i raskt trav mod stranden, som ligger en tyve minutters gåtur fra byens centrum. Her finder man et af byens vartegn, et fyrtårn, belliggende på den lækre brede sandstrand.

Vi havde forinden talt om, at vi på et tidspunkt skulle afholde en "american night" med junk food og biograffilm. Så derfor drog vi om aftenen på den lokale McDonald, som ganske bekvemmeligt ligger placeret lige ved siden af byens biografcenter. Her blev der nemt kværnet et par burgere med tilhørende pomfritter og cola i selskab med Lisbeth.

La Serena er vistnok venskabsby med en japansk by, og måske nok derfor har man i byen en lille japansk have, som er doneret af Japan ifm. byens jubilæum tidligere. Vi bestemte os for at give den et visit:

Om aftenen holdte en af de andre udvekslingsstuderende, Rebecca fra Australien, fødselsdag, og i den anledning havde vi bagt en lille brunsviger. Lisbeth havde en stak danske flag, som hun tidligere havde fået tilsendt fra Danmark, og dem dekorerede vi så med.

Det blev en ganske hyggelig fest med en stak lokale chilenere også. Hen på aftenen drog vi til La Serena's naboby Coquimbo for at tage på salsabar (til højre for mig er det forresten fødselsdagsbarnet).

Lørdag morgen stod den på den sidste omgang surfing i La Serena for mit vedkommende. Trine synes dog vandet var lidt for koldt, så hun var ikke frisk på at prøve. Til gengæld fungerede hun så som fotograf og fangede Lisbeth's og mine evner på film. Her er det først lykkedes os begge at komme op på vores respektive bræt på samme bølge:

Og her et billede af en ægte surferdude:

Om eftermiddagen drog vi i det lokale mall, hvor der selvfølgelig blev shoppet lidt. Om aftenen var vi inviteret til grillfest hos halvdanskeren Camilo, som er igang med hele sin uddannelse på Universidad de La Serena. Hans far har et hus i den lille bjerglandsby Pisco Elqui, som ligger ca. to timers kørsel ind i landet fra La Serena. Her fik vi masser af lækker grillmad om aftenen, og søndag dag nød vi solen, som praktisk næsten altid er fremme i Valle Elqui, som er dalen, hvor landsbyen ligger.

Efter for alvor at have fået varmen under den dejlige sol hoppede vi på bussen retur til La Serena. Tilbage i byen startede vi med en lille is, og herefter var det tid til at tage afsked med min rejsekammeratinde siden slutningen af januar. Lisbeth var nået til hendes sidste dage i Chile, og skulle derfor med en natbus til Santiago for at tage flyet tilbage mod Europa, Danmark, Aalborg og ikke mindst hendes kæreste Jorge. Så vi stod parat til at vinke farvel til hende på busstationen.

Det havde været rigtig hyggeligt at have Lisbeth som rejsebuddy, så det var naturligvis lidt sørgeligt - men for mig ventede der atter flere eventyr og for Lisbeth ventede Danmark, så det var okay. Om aftenen søndag valgte vi at leve the high-life in La Serena og tog i det forbindelse på Casino. Her var det naturligvis på sin plads med lidt drinks.

Efterfølgende gik vi igang med at spille lidt - og først vandt vi lidt, men derefter tabte vi naturligvis det hele (note til Lasse: Spil ej Black Jack)! Om mandagen var det min sidste dag i La Serena, og derfor var det også tid til min sidste omgang sushi. Dette var så Trine's første rigtige sushi.

Som man måske kan se, er de forskellige ruller rullet i såvel advocado som laks, hvilket er vanvittig lækkert. Desuden kan man også se en specialitet, hvor sushirullen lige hurtig er stegt, hvorfor den dermed er lun, og smøreosten indeni er smeltet - også virkelig lækkert! Resten af dagen gik med at få pakket alle de ting, som jeg på en eller anden måde havde fået skrabet sammen i løbet af de sidste fire måneder i La Serena. Hertil anskaffede vi os en kæmpestor blå sportstaske på hjul, som senere viste sig at veje omkring de 30 kilo. Vi nåede dog også lige en kop kaffe og pie de limón (=lemontærte) efterfulgt af en times massage til os hver, hvilket naturligvis også var overordentligt afslappende. Alt i alt var det en ganske fornuftig dag at afslutte mit ophold i La Serena med, og da aftenen faldt på, drog vi mod busstationen, samt sagde farvel til min chilenske "dueña", som er ejeren af stedet, hvor jeg boede: Klokken halv elleve om aftenen trillede vi ud af La Serena for sidste gang, og vores næste stop var Rapa Nui, også kaldet Isla de Pascua eller Påskeøerne på dansk. Vi stod derfor af bussen i Santiago og drog mod lufthavnen for at nå vores fly mod de nye eventyr!

Buenos Aires part 2 samt Mendoza

Vel tilbage i Buenos Aires fredag aften bestemte vi os for at udfordre byen by night. Vi mødtes med et par rare amerikanere fra vores hostel på en bar ved navn Gibraltar i det kvarter hvor vi boede, hvilket var overordentlig hyggeligt! Næste dag stod i shoppingens tegn, og gågaderne samt et par af storcentre i hovedstadens centrum blev udforsket og ikke mindst udnyttet - udbyttet blev ganske fornuftig for såvel Trine som for mig selv (købene tæller bl.a. en stak lokal musik, souvenirs, beklædning mv.).

Ovenstående er vi i et af byens finere store centre med en helt del mærkevarebutikker. Om aftenen begik vi os ud på Argentinas svar på Broadway; Avenida Corrientes. Her faldt valget på det klassiek stykke "Phantom of the Opera" udsat for en spansktalende opsætning:

Herunder sidder jeg og er klar til at stykket går igang. Forinden havde jeg forklaret ikke-spansktalende-Trine om, hvad stykket ifølge dens guide kom til at handle om.

Iøvrigt kan man måske se, at vi sad et godt stykke oppe. Dette gjorde dog ikke så meget, da man stadig havde et fornuftig udsyn og overblik. Efter det lettere uhyggelige stykke blev jeg nødt til lige at blive gode venner med fantasmets maske:

Efter stykket mødtes vi med den kære Kristina, og planen var, at vi skulle have en lille en ifm., at det trods alt var lørdag aften. Det viste sig dog at blive en smule mere besværlig end sædvanligt - det forholdt sig således, at der i Argentina var valg om søndagen, og i den forbindelse har man en lov om, at det er forbudt at sælge spiritus i de 24 timer omkring valget. Dvs. at fra klokken otte lørdag aften og til klokken otte søndag aften var det ikke tilladt at sælge alkohol nogen som helst steder! Så i vores jagt stødte vi på masser af fuldstændig forladte beværtninger, men til sidst lykkedes det os at opgrave et sted, hvor de ikke gik så meget op i den føromtalte regel. Da vi trådte ind af døren til denne bar, hvor man iøvrigt kunne se, at de kun drak sodavand o.l. fik vi hvisket at "si quieren tomar, es arriba", hvilket direkte oversat betyder at "hvis I ønsker noget at drikke (aka. alkohol), så er det ovenpå". Så op ad trappen til første sal med os, og her fandt vi så endelig, hvad vi søgte. Søndag var vores sidste dag i Buenos Aires, og her drog vi ned på et stort gademarked langs Calle Defensa, igen i bydelen San Telmo, hvor vi boede.

Her på markedet fik vi shoppet lidt flere souvenirs og andre sjove småting. Jeg faldt over nogle rigtig fede fotos hos en kunstner, som solgte ud fra sit gamle folkevognsrugbrød (som iøvrigt var den første grund til at jeg gik over og tjekkede hans stand ud).

Jeg fik købt et ganske fornuftig billede, og efter at have konverseret en smule med kunstneren, hvor han fandt ud af, at vi var fra Danmark, så gav han mig et gratis foto med i købet, da det havde en lille ridse. Fotoet var nemlig inspireret af en svensk film - og vi er jo trods alt skandinaviske naboer. Under vores gåen rundt på markedet og i området deromkring lykkedes det os at lokalisere den danske kirke, som jeg havde lovet min studiekammeratinde Katrine at snuppe et billede foran, hvis jeg fik muligheden.

Således hermed gjort. De sidste dage i den fantastiske argentinske hovedstad Buenos Aires fik vi altså brugt på at slappe af med lidt indkøb og lidt kulturelle indslag i form af en musical. Søndag aften tog vi en natbus fra Buenos Aires mod Mendoza ikke langt fra den chilenske grænse. Her ankom vi om morgenen, og drog hen og indlogerede os på vores hostel der.

Efter et velfortjent bad var det på tide, at drage ud i den kønne by og finde en omgang frokost. Vi trissede lidt rundt i byen og spottede en kloning mellem en bus og en sporvogn:

En restaurant fandt vi dog også, og hermed var det på tide at spise frokost i den fri for første gang i Sydamerika for Trine's vedkommende.

Efter frokosten fortsatte vi med at udforske byen, og endte ude i en stor park i byens udkant. Hele byen var blevet jævnet med jorden af et jordskælv i 1861, og blev efterfølgende planlagt med store brede avenuer og en stak centrale pladser i tilfælde af, at man skulle opleve endnu et jordskælv af den størrelse. I 1890'erne blev den store park anlagt af en fransk arkitekt, og således er alt i parken nøje gennemtænkt, og man har beholdt det oprindelige udseende. Herunder et par billeder fra en solrig dag i parken:

Den følgende dag, hvilket vil sige om tirsdagen den 30. juni, havde vi dagen forinden bestilt en tur til en omgang termalske bade lidt udenfor byen på vej op i bjergene. Her skulle vi bare slappe af i det lækre vand og med en stor lækker frokost samt en omgang massage (dog kun Trine). Badene var placeret såvel i det fri som under tag, og udenfor var vi heldige at have lidt sol, hvilket dog ikke ændrede på det faktum, at vandet var varmere end luften.

Lækkert var det dog alligevel - samt utrolig afslappende. Man kunne også give sig i kast med en omgang mudderbad, hvilket selvfølgelig skulle prøves: Der skal naturligvis lidt energi til kroppen, når man slapper så meget af, så et kæmpestort og rigtig velsmagende tag-selv-bord ventede os til frokost. Her kunne man få alverdens form for salater, grøntsager, kød, brød mv.

Også et stort dessertbord var at finde. Og det er vi jo mange, der påskønner (bemærk forresten morgenkåberne).

Efter en dejlig afslappende dag i de varme bade endte vi tilbage i Mendoza, hvor vi afsluttede Argentina med et besøg på en konditor, hvor vi fortærede et lækkert stykke lagkage. Næste dag drog vi nemlig med bussen om morgenen mod Chile. Her skulle vi krydse grænsen via et pas over Andesbjergene - her startede vi med almindeligt bjerglandskab: Og vi endte med at krydse forbi et par skisportsteder med masser af sne også: Med et par timers forsinkelse ankom vi til La Serena, hvor min sidste uge i universitetsbyen ventede!

Uruguay tur-retur

Torsdag morgen lagde vi Buenos Aires bag os for et par dages tid for at drage til Uruguay - nærmere bestemt den lille by Colonia de Sacramento lige på den anden side af Rio de la Plata (= Sølvfloden) overfor Buenos Aires. Vi forlod Argentina med en hurtig katamaranfærge fra selskabet Buquebus, som tilbagelagde distancen på blot en time. Dermed forsvandt millonbyen Buenos Aires hurtig i baggrunden bag os. Den lille by Colonia med blot lidt over 20.000 indbyggere var rigtig hyggelig, og bygningerne var vedligeholdt i den originale stil fra kolonitiden. Vi brugte den første del af dagen på at gå lidt rundt og tjekke de hyggelige små gader ud. Ved frokosttid fandt vi frem til en hyggelig lille restaurant, hvor der selvfølgelig var plads til en lille dessert efter måltidet. Med fyldte maver kunne vi drage på eventyr om eftermiddagen. Vi valgte at leje en gokart-lignende minivogn til at drøne rundt i. Den havde desværre ikke noget speedometer, så den præcise fart, vi skød, ved jeg ikke, men det var ihvertfald pænt hurtigt. Her først mig i vores vogn: Og så kom Trine bag rattet for en stund, mens solen gik ned i baggrunden: Det kunne dog godt være farligt med hende bag rattet (hehe): Undervejs stoppede vi ved en tidligere tyrefægterarena, hvor jeg agerede en vaskeægte tyrefægter: Da mørket begyndte at falde på, hoppede vi på en bus, som efter en to timers køretur førte os østpå til Uruguays hovedstad Montevideo. Ligesom især Colonia havde været en stor kontrast til kæmpebyen Buenos Aires, så var Montevideo også en kontrast, selvom det dog er en by med lidt over en millon indbyggere. På busstationen løb vi ind i en rigtig rar turistinformationsmedarbejder, som hjalp os med at finde et hostel for natten, samt foreslog os en byrundtur til dagen efter, hvilket vi hoppede på. Under vores tur rundt i Montevideo om fredagen så vi alle de obligatoriske steder, bygninger, monumenter med videre. Ved rundturens slutning var det blevet tid til frokost, og ligesom Argentina er gode til det med grillet kød (og kød i det hele taget), så er Uruguay mindst ligeså god. Vi drog på et overdækket form for marked, hvor det hele består af restauranter med hver deres grill. Man sidder så langs baren rundt om grillen, som er placeret i midten - på den måde kan man følge med i alting. Trine og jeg har efterhånden næsten konkluderet, at enhver restaurant med respekt for sig selv bør have en tjener af ældre dato, hvilket vil sige en hyggelig gammel mand, som render rundt og betjener det antal gæster samt laver det, han lige kan overskue. En sådan en havde denne restaurant naturligvis også (her igang med at skære jamón): Resten af dagen brugte vi på at gå stille og roligt rundt i centrum af byen, og ellers bare slappe af med vindues- samt butikskigning og den slags. Inden vi skulle med færgen tilbage til Argentina og Buenos Aires, kunne vi dog lige nå en lille irish coffee og dertilhørende croissant på en lokal bar. Endnu engang havde vi en hurtigfærge, som tog os retur på blot tre timer (en almindelig færge tager seks timer). Vi drog til vores hostel i Buenos Aires, og var således atter tilbage i den spændende millonby i Argentina.