mandag den 16. februar 2009

Paragliding in Lima - a city of 9 millions

Saa ankom vi til Sydamerika, naermere bestemt Peru og landets hovedstad Lima. Her havde vi et par dage inden vores tur startede. Vi havde hjemmefra booket en arrangeret tur kaldet "From the Amazon to the Andes", der, som navnet lyder, ville tage os fra Andesbjergene i Perus hoejland til Amazonas jungle. Dagene i Lima fik vi til at gaa med at vaenne os til civilisationen igen. Det lyder maerkeligt, men naar man kommer fra Cuba efter omkring 18 dages ophold, som jeg havde, saa virkede et kaempe reklameboard for et Internetselskab eller en Playstation 3 pludselig temmelig civiliseret i mine europaeiske oejne. Derfor maatte vi dog ogsaa lige et smut forbi Burger King, og saa kunne man jo naesten foele sig som hjemme.. Vi kom hoejt op og svaeve over byen, da vi proevede paragliding lang Limas kystlinie: Jeg haenger sammen med en instruktoer under den orange faldskaerm. Det var en rigtig sjov oplevelse, og vi naaede skam langt op over hustagen og de store hoteller, som ligger i Miraflores (= kvarteret som vi boede i i Lima). Derudover var vi paa en arrangeret citytour, hvorvi fik set alle de vigtige sights rundtomkring i hovedstaden. Den fjerde februar om morgenen begyndte vores tur videre i Peru, og vi forlod vores hotel cirka kl. 04 om morgenen(!!!), for at naa vores fly mod Cusco, hovedstaden i de dele af Andesbjergene, som vi havde som vor foerste maal.

Cuba en imagenes

Her foelger lidt billeder fra Cuba, saa I har mulighed for at faa sat billeder bag de cubanske fortaellinger i tidligere indlaeg. Cuba har netop holdt 50 aars jubilaeum for revolutionen, som fandt sted i 1959, og derfor er propagandaplakaterne mange steder blevet fornyet. I La Habana, kan kysten af og til vaere udsat for haarde vinde og masser af boelger. Kyststraekningen langs byen bestaar af en gammel mur, kaldet el Malecon, som blev opfoert inden Cubas loesrivelse. Dog kan dejlige Caribiske strande ogsaa findes. Som eksempelvis her, hvor jeg var et smut paa halvoeen Cayo Levisa. Cubas transportsystem og bilpark er et syn for sig, og den mest almindelige transport udenfor hovedstaden er hestevogn eller simpelthen med lastbil. Dette skilt er fra hovedgaden i Vinales, som ikke var en saerlig stor by, men den viser meget godt min pointe med transportsystemet. Damptog (eller jernbaner i det hele taget), er dog ikke saerlig udbredt, og dette billede er blot fra da jeg var en tur med dette veterandamptog fra Trinidad gennem Valle de Los Ingenios. Min anden tur fra Trinidad gik til Topes de Collantes, hvor jeg skam var ude og bade i det ferske bjergvand fra vandfaldene. NB: Jeg er ham, der staar med armene i vejret bagved! En gammel russisk militaertruck var vores luksurioese transport under ovennaevnte tur. Et billede af solnedgangen fra hvor jeg boede i la Boca naer Trinidad. Udsigten fra mit vaerelse og min terrase i Vinales. Da vi var i Cienfuegos var Lisbeth og jeg paa tur til el Nicho, hvor der ogsaa var vandfald. Jeps, her var vi ude og svoemme. Det fede var man kunne svoemme ind under vandfaldene, til en lille grotte bagved! En tur paa fjorden ved Cienfuegos blev det ogsaa til - med rockstar briller paa, tilbagelagt haar, og en enkelt mojito i haanden, saa er det som det skal vaere. Den sidste dag i La Habana tog vi en tur i en gammel Buick cabriolet fra 1956 - laekkert! Saadanne nogle bliver dog ogsaa overhalet af politiet (ja, det er rigtignok en Lada - ligesom resten af politiflaaden). I oevrigt var den generelle bilpark jo ca 1/3 ladaer, 1/3 gamle vogne, og en snert (ca. 1/3) nyere biler. En kaempecigar med med en gammel cubansk kvinde skal i da ogsaa lige have med! Har taget billeder i massevis, saa det kan nok godt blive til et mindre diasshow eller to engang - i spoerger bare! Men efter disse forlod vi Peru, og sidder nu i det dejlig varme Lima i Peru..

mandag den 2. februar 2009

Kommende destinationer og sights

Jeg taenker jeg lige vil lade verden vide hvordan planen de naeste stykke tid af rejsen ser ud: - I overmorgen drager vi til Cuzco, hvorfra vi skal trekke til Macchu Picho i fire dage. Derudover har vi et par dage i Cuzco og omegn til at opleve byen og omgivelsernefyldt med historie fra det hedengangne Inka rige. - Herefter drager vi til junglen, hvor vi skal bo et par naetter i en junglehytte og se naturen! - Vi vender tilbage til Lima for nogle dage inden vi saa drager mod Brasilien og karnevalet i Rio de Janeiro. - Efter et forhaabentlig crazy karneval skal vi koele af med en tur omkring Foz de Iguazu, som er blandt verden stoerste vandfald og ligger paa graensen mellem Brasilien, Argentina og Uruguay. - Herefter drager vi mod Chile og Santiago for at ende paa vores endelige destination La Serena i starten af marts! Hvis I vil laese mere vil jeg ogsaa lige henvise til Lisbeths blog, da vi jo kommer de samme steder - den er http://www.lisbethlarsen.blogspot.com/ Det var vist alt for idag - haaber I alle har det godt rundt omrking i den store verden!

Kommunisme, kultur, mentalitet (Cuba)

Som lovet et indlaeg omhandlende det cubanske samfund. Dette er noget markant forskelligt fra hvad, men som dansker er vant til i Europa. Som Lonely Planet guiden beskriver, saa skal man komme med et aabent sind, og man vil faa masser af oplevelser, men man vil forlade Cuba med endnu flere ubesvarede spoergsmaal end man ankom med. Det er ogsaa ganske beskrivende for min oplevelse med landet! Det foerste man som turisk opdager er den dobbelte oekonomi - der findes baade de originale Pesos Nacionales og de nye Pesos Convertibles. Langt det meste man som udlaending koeber saelges i Convertibles (forkortet CU$), og denne valuta er da ogsaa 24 gange mere vaerd end Pesos Nacionales. Oprindeligt tror jeg nok CU$ blev indfoert, da man forboed den amerikanske dollar, som netop turisternes penge. Men nu ligner det, at alle luksusvarer saelges i CU$ og kun madvarer saelges i Pesos Nacionales. Saa er der koekulturen; Cubanerne staar i koe til alting, bussen, banken, restauranten, bageren, supermarkedet og alle almindelige butikker. Der findes dog et vaeldigt smart system - naar man kommer op til koen spoerger man efter hvem, der er den sidste (¿El ultimo? paa spansk), og saa skal man bare huske denne person. Det smarte er saa, at man bare kan gaa rundt og chille (nogle gange saagar naa en kop kaffe), og naar saa eksempelvis bussen kommer, hopper man bare efter den som var sidst, da men spurgte tidligere! Transport generelt virker meget alsidig paa oen. I de smaa byer koerer hestevogne rundt naermest paa faste ruter og tager folk med som var det en busrute. Alle steder findes der cykeltaxaer, og kaempe busvogne spaendt efter en lastbil er heller ikke ualmindeligt. Derudover foregaar rigtig meget transport paa ladet af en lastbil, som saa bare proppes fult af folk og ruller derudaf. Det skal dog lige naevnes at der ogsaa koerer almindelige busser i La Habana og langdistancebusser rundt i landet, hvilket jeg/vi har benyttet os af. Ellers er bilparken som paa postkortene, med masser af gamle, men dog yderst velholdte, vrag fra foer revolutionen - aka. de store amerikanske flydere. Man kan groft dele bilparken op bestaaende af omkring 1/3 af de foernaevnte rigtig gamle biler, 1/3 forholdsvis nye koeretoejer, og saa 1/3 ladaer der allesammen stammer fra Sovjet fra foer Berlinmurens fald. Faktisk foeles det som om man kan opdele Cubas moderne historie i netop tiden foer revolutionen i 1959, perioden indtil Sovjets fald i 1990, og saa til nu! Bygninger, biler, og endda mennesker og mentalitet kan opdeles herefter. Da Cuba er et kommunistisk styret land, er naesten alt statsejet, og alt er ihvertfald kontroleret af staten paa den ene eller den anden maade. Eksempelvis er alle supermarkeder, restauranter og hoteler ejet af staten. Dog har der vaeret en lille opbloedning af dette blandt andet ved tilladelsen til oprette de saakaldte Casa's, som er private hjem, der udlejer et enkelt eller to rum ud til turister. Jeg/vi benyttede os udelukkende af disse Casa's, som generelt var af ganske god standard (ihvertfald dem vi endte i - maaske paanaer lige det sidste, som var temmelig slidt i det)! En af de fede ting ved disse Casa's var muligheden for at faa morgenmad og aftensmad der, hvilket ihvertfald gjorde en maet med kaempe portioner hvis man valgte det. Derudover kender den ene vaert altid en anden i den naeste by man skal til, saa der virker til at vaere meget lille chance for at ende uden tag over hovedet. Min opfattelse er, at det er en af de gode ting i det kommunistisk styret Cuba - alle hjaelper hinanden, og vil derfor med glaede sende de betalende turister (=os) videre til den naeste cubaner, eller faa en ven med en taxa til at koere os, etc.. Ellers virker det cubanske samfund ganske afslappet, med denne velkendte og tidligere naevnte "manjana, manjana" attitude. Jeg synes det er svaert at vurdere hvor mange der egentlig arbejder, da der altid er masser af mennesker i gadebilledet, siddende i varmen paa trappestenen eller gyngende i gyngestolen kiggende paa verden komme forbi. Men dog virker der ikke til at eksistere udbredt fattigdom, og cubanerne virker generelt som et glad og tilfreds folkefaerd. Og naar rommen (eller El Ron, som det jo er) flyder kommer der gang i Reggaeton'en, og folk fester. Men dog virker det som om den dobbelte valuta er ved at genskabe nogle af de klasseforskelle, som revolutionen jo netop ville udligne - der er de folk der har adgang til CU$ og dermed de mere moderne luksusvarer, og saa er der dem, der ikke har. Da den offentlig ansatte cubaner tjener hvad der svarer til omkring 20 CU$ i maaneden, selvfoelgelig udbetalt i Pesos Nacionales, er det ikke alle der har adgang til det hele. Som naevnt i starten har jeg forladt Cuba med endnu flere ubesvarede spoergsmaal end jeg ankom. For jeg forstaar stadig ikke helt hvordan samfundet haenger sammen, naar alt er statsejet, som kommunismen foreskriver det, men der alligevel findes en slags markedsoekonomi blandt vise produkter. Det er blot et af de mange spoergsmaal, som omhandler biler, beboelse, skat etc. og med m.fl.. Men Che Guevara's definintion efter revolutionen af "den nye mand", ser da ud til at haenge ved en del steder. Fra uafhaengighedskrigens helt Jose Marti, til revolutionens Fidel, Che og Cienfuegos, og til Fidels lillebroder (som ioevrigt ogsaa deltog i revolutionen) Raul Castro Ruz, der leder landet i oejeblikket, er mit stoerste spoergsmaal dog, hvem der skal foelge efter, og om denne enklave i den moderne verden kan forblive?

Sidste tid paa Cuba

Jeg fik hentet Lisbeth i lufthavnen i La Habana den 26. kl. 21 om aftenen - var saa heldig at kunne dele en taxa derud med et tysk par, som havde boet samme sted som jeg, og som skulle hjem netop der. Det var dejligt at faa selskab af en fast rejsekammerat. For selvom det kan vaere rigtig sjovt at rejse rundt alene, kan det af og til blive lidt kedeligt ikke at have nogle at snakke med hele tiden. La Habana var blevet noget varmere siden foerste gang jeg var der, og jeg fik da ogsaa af vide af de lokale, at der havde vaeret tale om en koldfront tidligere! Den foelgende dag tog vi paa rigtig sightseeing, bl.a. i en aaben turistbus, som koerte mellem de forskellige spots i byen - her kunne vi saa foelges med de andre turister (eller flokdyr, som vi har valgt at benaevne dem, efter man ser de store grupper med guider hist og her). Den foelgende dag hoppede vi paa en bus, der foerte os sydpaa omkring 250 km. til en by ved navn Cienfuegos. Her boede vi i et rigtig fin Casa, som vores vaerter i La Habana havde arrangeret for os. Der var to fine terrasser - den ene overdaekket af nogle vinranke-lignende planter, og den anden med solvogne, som jo passende kunne bruges til at chille i. Om aftenen var vi ude og spise det billigste maaltid indtil nu; et par pizzaer og noget drikkelse til hvad der i danske kroner svarer til omkring 15 kroner (NB: Et indlaeg omkring den cubanske kultur deriblandt den speciele dobbelte oekonomi foelger senere). Efter en god nats soevn og en gang morgenmad fra vores vaerter, snuppede vi en taxa til Rancho Luna, en laekker Caribisk strand et kvarters koersel fra byen. Det skal maaske lige naevnes at Cienfuegos ligger inde i en forholdsvis stor bugt, men da denne strand ligger udenfor bugten, er det det Caribiske Hav man stoeder paa. Her fik vi en aftale i stand med en lokal, som tog os med ud at snorkle og se paa de forskellige omkringliggende rev. Det er foerste gang jeg proever det samt ser rev i det hele taget, saa det var maegtig fedt. Efter at have plasket rundt naesten halvanden times tid svoemmede vi tilbage til stranden (ja, vi svoemmede frem og tilbage, men vi havde svoemmefoedder, saa det gik). Resten af dagen laa vi og dassede paa stranden, og saadan et par nordeuropaererer som os ved nok hvornaar vi boer laegge os i skyggen, og vi behoever ikke tage de lokales raad saa bogstaveligt - det resulterede dog saa i et par afbraendte rygge. Da aftenen naermede sig drog vi talbage til byen, hvor vi havde booket en tur rundt i Cienfuegos' bugt. Det var en fin tur, hvor man saa de forskellige dele af bugten samt dens oer i solnedgangen. Men hvad endnu bedre var, at vi havde bestilt fri bar - saa et par Mojitos og en enkelt Cuba Libre (rom og cola med et snert af lemon) blev det da til. Om aftenen kiggede vi paa byen havde at byde paa efter moerkets frembrud, og vi endte paa bar El Benny, hvor der var et danseshow (med et kort indslag fra en tryllekunstner?), og herefter stod den ellers paa reggaeton natten lang Dagen efter havde vi bestilt en tur op i de omkringliggende bjerge, til et naturskoent omraade kaldet El Nicho. Her badede vi i naturens egne badebassiner skabt af vandfaldene. Ved det ene vandfald kunne man svoemme ind under det faldende vand til en bagvedliggende grotte. Da vandet var ferskvand (og i oevrigt saa rent at man ifoelge den lokale guide kunne drikke det) var det virkelig laekkert at bade i, og noget helt andet end strandens saltvand. Tilbage i La Habana fik vi de sidste dage til at gaa med blandt andet en tur paa en bar ved navn La Monserrate, hvor vi saa noget rigtig fedt livemusik med masser af gang i. Desuden fik vi taget billede med en aeldre herre, som vistnok har tilhoert en del af det famoese Buena Vista Social Club. Det skal forresten bemaerkes, at det var ham der opsoegte os (man ser vel lidt stjerneagtig ud..)! Soendag stod den saa paa afgang og Adios Cuba. Vi skulle vaere i lufthavnen klokken tre om eftermiddag, og skulle flyve klokken fem. Det gav os lige tid til at opleve den cubanske hovedstad La Habana en sidste gang - fra en stor laekker aaben flyder, en Buick fra 1956 (dvs. bilen er faktisk aeldre end mine foraeldre..). Saa foelte vi os rigtig som overklassen fra halvtredserne paa soendagstur! Saaledes velafsluttet forlod vi Cuba, og via Panama endte vi saa i Lima i Peru, hvor jeg sidder nu. I overmorgen drager vi mod Cuzco, hvor vi skal trekke til toppen af Macchu Picho, og efter det skal vi en smuttur i junglen ogsaa!

mandag den 26. januar 2009

Marti, Fidel, Che, Cienfuegos og alle de andre

Saa ankom jeg til La Habana, Cuba. Og jeg maa sige, at det er noget af en oplevelse her! Jeg ankom meget sent om natten mellem den 13. og den 14. januar, og vi ventede nok omkring halvanden time paa vores bagage (efter at have staaet i koe omkring en times tid ved immigrationsmyndighederne), men det er en ting man hurtig vaenner sig til her det at vente - der hersker en ganske udbredt "laidback manjana manjana" attitude (ja kan ik' finde ud af at lave nj'e-tegnet).. Et par overnatninger i hovedstaden La Habana blev krydret med en del sightseeing, heriblandt monument/museum for Jose Marti, som var den store helt under opgoeret med de spanske besaettere i starten af 1900'tallet. Fra toppen af monumentet er der udsigt til over hele byen. Derudover har jeg travede jeg lidt rundt i den gamle bydel og saa blandt andet den imponerende bygning El Catolio, som idag huser dele af universitetet samt et museum, men som tidligere har huset regeringer mv.. Ellers er El museo de la Revolucion hoejst anbefalelsesvaerdigt, da det fortaeller om saavel revolutionen, men ogsaa om tiden inden (krigen med Spanien o.l.) samt tiden efter. En tur langs El Malecon, som er byens facade mod vandet, blev det ogsaa til. Jeg vil rigtig gerne uploade billeder af alting, men det maa blive senere, da internettet her er som det var i Danmark for omkring 10 aar siden (og desuden ogsaa temmelig pricey).. Efter hovedstaden laengdes jeg efter noget landligt og isaer noget med en strand (temperaturen i La Habana laa kun omkring 20 grader paa det tidspunkt), og derfor drog jeg til Trinidad, ca. 300-400 km sydpaa. Her boede jeg de to foerste naetter i Trinidad by og derefter 4 naetter i La en lille landsby ved navn La Boca, som ligger lige ud til vandet.. I Trinidad var jeg saa heldig at ramme ind i deres aarlige kulturuge, og derfor var der masser af musik og dans baade fredag (da jeg ankom) og loerdag. Det var rigtig hyggelig, og om loerdagen endte jeg sammen med et par australiere og en enkelt russer paa byens kendte diskotek, som er placeret bogstaveligt talt i dybt nede i en grotte (deraf navnet Discotec La Curva) - det var en noget speciel location.. Under mit ophold i La Boca spenderede jeg lidt tid paa stranden, og derudover var jeg paa et par udflugter. Den ene med et et gammelt damptog til en dal, hvor der i de tidligere tider blev produceret rigtig meget sukker, og den anden gang til et bjergomraade kaldet Tope de Collante, hvilket var rigtig spaendende - her hikede vi i en gruppe paa omkring 8 med en lokal guide, og badede desuden ved nogle smaa vandfald - rigtig fedt.. Efter seks naetter i Trinidad og omegn drog jeg vestpaa til Vinjales omkring 180 km. vest for La Habana.. Denne lille hyggelige by ligger i en dal, som paa grund af nogel underjordiske floders erosion for mange tusinder aar siden sank ned i jorden og efterlod et spektakulaert landskab med nogle usaedvanlige bjergformationer (lokalt kaldet Mogotes). Her var jeg paa guidet gaatur rundt i landskabet den ene dag, og paa eksursion til stranden den naeste.. Stranden som i virkeligheden var en lille oe var virkelig aegte Caribisk, og her chillede jeg bare en hel dag.. Idag er jeg saa vendt tilbage til den livlige hovedstad, hvor min rejse-buddy til resten af turen (samt opholdet i Chile) Lisbeth, hun ankommer imorgen aften lokal tid.. Dagen imorgen vil jeg maaske spendere paa stranden hvis vejret er til det.. Der er SAA mange flere ting jeg gerne vil fortaelle, men min tid paa pc'en udloeber om 5 minutter, saa resten maa vente - dvs. billeder og yderligere historier foelger.. Naar Lisbeth ankommer har vi snakket om at finde et sted at dykke, da det vist skulle vaere superb her, saa vi faar se.. (ps. har ikke laest korrektur - saa baer over med eventuelle stave/tastefejl..)

mandag den 12. januar 2009

Bienvenidos a Barajas, Madrid

Så er turen gået igang - første destination er Madrid og casa de Helene. Jeg tog fra København onsdag morgen (den 7. januar) efter at have spenderet en rigtig hyggelig aften i Expo selskab aftenen forinden.Helene var så heldig at kunne holde fri torsdag og fredag, så vi har rigtig leget turister og set byen, og så har vi naturligvis været på tapasbar samt fået churros. Desuden var vi et smut i Toledo, som er en lille by en times kørsel syd for Madrid. Vejret her i Madrid må siges at være lettere uforudsigeligt, og da vi vågnede torsdag morgen var hele byen dækket af sne. Det stoppper dog ikke et par vikinger, og som billedet viser fik vi kreeret en fin snemand. Og for at bevise, at det er Spanien, vi befinder os i, får i lige dette palmebillede med også. Udover disse kreative vinteraktiviteter er tiden gået med at chille, få noget lækkert mad, et smut i biografen samt et pare ture på museumer. Vi var på "La Reina Sofia", som sammen med "El Prado" (som vi også var på) er de to store museer i Madrid. På "La Reina Sofia" hænger blandt andet "Guernica", som absolut er et blik værd. Det har været brandhyggeligt at være i Madrid, og jeg takker Helene for gæstfriheden samt det gode selskab. Imorgen går turen videre mod Cuba, hvor temperaturen pt. skulle ligge mellem 20 og 25 grader. Jeg skal dog nok lige for Madrids rygtes skyld pointere, at der normalt er masser af sol og varme, hvilket også desværre tog livet af snemanden (som lød navnet Hr. Åberg) - se det sørgelige billede. På Cuba har jeg omkring ti dage inden min rejsekammeratinde ankommer, og hvad der kommer til at ske i den tid, vil tiden vise. Jeg kan dog afsløre, at mit hoved er fuld af idéer - så spas det skal det nok blive!