tirsdag den 10. marts 2009
Final destination: La Serena, Chile
Saa er vi ankommet til Chile og vores endelige maal i byen La Serena, beliggende omkring 400-500 km. nord for hovedstaden Santiago. Vi ankom om aftenen tirsdag den 3. marts, og resten af sidste uge gik med forskellige praktiske ting. Jeg har nu fundet et sted at bo, og det samme har min rejsebuddy Lisbeth. Vi har dog valgt ikke at bo sammen, for at snakke saa meget spansk som overhovedet muligt. Hvis nogle skulle have interesse deri, er min adresse foelgende:
Hostal Rosita,
Calle Cantournet 976,
La Serena centro,
Region IV,
Chile,
att. Lasse Andersen.
Stedet, hvor jeg bor, fungerer i sommermaanederne som et normalt hostel, og resten af aaret udlejes omkring 2/3 af vaerelserne til studerende, som ikke kommer fra La Serena oprindeligt. Saa der er tolv vaerelser her for studerende. Vi deler alle koekkenet, mens jeg deler bad med to andre. Jeg har forresten ogsaa faaet et chilensk nummer (mit danske nummer fungerer ikke laengere) - dette er:
+56 9 87 97 28 11.
I loerdags var vi et smut i byen med nogle af de andre udvekslingsstuderende fra La Universidad de La Serena, hvor vi skal gaa. Vi er dog ikke saa mange - kun omkring en 10 stykker i alt. Men det endte nu med at blive en ganske sjov aften, hvor jeg foerst saa dyner temmelig sent. Soendagen gik derfor med praktisk talt ingenting. Det var dog okay, for i denne uge starter vores forelaesninger paa universitetet, saa der er nok at se til. Denne foerste uge kan vi hoppe paa de kurser, vi har lyst til, for at se om det er noget for os. Ugen efter skal vi saa vaelge, hvilke fag vi endelig vil foelge. Vi skal bestaa fire eksamner her for at bestaa vores semester tilbage i Danmark, og derfor skal vores valg af fag ogsaa godkendes af Aalborg Universitet, da det skal vaere egnede ift. vores studie derhjemme.
Derudover har vi vaeret baade hos politiet og civilregistret for at registrere os. Dvs. vi faktisk faar et shilensk identitetskort, og er her helt og holdent lovligt - saa inden laenge er vi naesten som de indfoedte!
mandag den 9. marts 2009
Brasilien, Argentina, Paraguay - hvor er jeg?
En bustur paa omkring de 23 timer foerte os fra karnevalets by Rio de Janeiro til byen Puerto Iguazu, som ligger paa den argentinske side af Iguazu vandfaldene. Floden, hvori Iguazu vandfaldene er, angiver graensen mellem Argentina og Brasilien, og lidt efter vandfaldene ogsaa graensen mellem dé to lande og Paraguay. Paa hver sin side har landene deres respektive graensebyer - i Paraguay; Ciudad del Este, i Argentina; Puerto Iguazu og i Brasilien; Foz de Iguaçu. Vi havde hjemmefra bestilt en to dages rundtur omkring faldene med indlogering og det hele. Saa da vi koebte vores busbillet i Rio taenkte vi, at det da var ganske fint med en billet til Foz de Iguaçu i Brasilien. Men da vi saa stod paa paa busstationen og viste en taxachauffoer navnet paa vores hotel sagde han, at det da laa i Argentina - saa vi krydsede graensen i taxa (heldigvis var der dog ikke saa langt, saa det var ikke en uoverkommelig taxapris). Velankommet og efter vellykket check in paa det rigtige hotel taenkte vi at aftensmaden da maatte staa paa en stor laekker boef med en flaske argentinsk roedvin, da begge dele efter sigende skulle vaere exeptionelle. Og jeg maa give folk ret - det var virkelig godt! Naeste dag skulle vi se vandfaldene fra den brasilianske side, og dagen efter fra den argentinske. Foelgende billeder er fra den brasilianske side.
.jpg)
.jpg)
Den brasilianske side er god at starte ud med, da man faar det overordnede view af alle vandfaldene, som spreder sig over 275 meter i bredden og op til 82 meter i hoejden. Paa nedenstaaende billede staar jeg paa en gangbro, der var bygget ud i den nedre del af vandfaldene for, at man kunne faa en bedre udsigt. Igen med rockstar briller og laekkert haar - of course!
Dagen efter var den argentinske side paa programmet, og jeg maa sige, at hvis man skal vaelge mellem de to, er den argentinske klart at foretraekke. Her kommer man helt taet paa flere af faldene, og der er god chance for at blive godt gennembloedt. Dog er jeg glad nok for, at vi havde faaet overblikket fra den brasilianske side dagen foer, da vi dermed bedre kunne placere, hvor vi befandt os iblandt faldene. Vi startede dagen med at gaa ud paa en gangbro, der foerte os ud til kanten af de stoerste samlede drop kaldet Devil's Throat. Paa det foerste billede her kan man se, hvordan vandet ser nogenlunde stille og roligt ud, men man kan dog ane et mistaenkeligt hul i vandoverfladen.
Dette mistaenkelige hul ville vaere farligt, hvis man naermede sig det i baad - der ser nemlig saaledes ud taettere paa fra oven:
Og saaledes ser de glade naturkiggere ud foran Devil's Throat:
Hvis man kiggede videre ud af Devil's Throat fortsatte vandfaldene et godt stykke paa begge sider, og nedenstaaende er et blik over mod den brasilianske side.
Som man maaske har bemaerket stiger der noget lignende vanddamp op fra faldene. Dette er ikke fordi, at vandet er specielt varmt paa nogen maade. Det er derimod pga. vandets kraftige fald, at der skabes denne damplignende tilstand. Naar vinden vender den rigtige (eller forkerte om man vil) vej, ender alt dette vand i hovedet paa os nysgerrige besoegende. Derfor risikerer man saavel vaadt toej som vaadt kamera mv..
Denne vanddamp skaber dog ogsaa, hvad der synes at vaere praktisk talt permanente, regnbuer - gad vide om der mon er guld for enden?
Efter at have set faldene fra toppen gik vi ned og hoppede paa baad, der ville foere os taet paa bunden af faldene, hvor vanddampen ville vaere endnu kraftigere. Billedet herunder er taget fra vores speedbaad mod endnu en del af de mange fald (her den argentinske side).
Speedbaaden ville som sagt foere os helt ind taet paa bund af et af faldene (dog ikke Devil's Throat, da det vist simpelthen er for farligt). Herunder sidder jeg klar i baaden, inden vi har vaeret derinde, og som man maaske kan ane i baggrunden er der masser af vanddamp, der hvor vi skulle hen.
Her ses det endnu taettere paa, og da vi med garanti blev gennembloedte fik vi udleveret en vandtaet duffelbag til vores tasker og andet grej, og derudover soergede vi for bare at have badetoej og redningsvest paa.
.jpg)
Tidligere "dare devils" har vovet sig endnu taettere ud, og jeg synes lige I skal have dette billede af en ung mand med. Han maa siges ikke at vaere bange for hoejder.
.jpg)
Som en samlet oplevelse var Iguazu vandfaldene anbefalelsesvaerdige. Naar man kommer taet paa nogle af de stoerste naturkrafter i verden i form af disse vandflad, foeler man sig pludselig meget lille i naturen! Den foerste dag, hvor vi besoegte den brasilianske side af faldene, lagde vi ogsaa turen forbi en fuglepark. Her saa vi alverdens fugle, heriblandt den brasilianske nationalfugl Tucanen. Jeg synes denne fugl ser saa majestaetisk ud med sine enkelte farver og meget rene linier.
.jpg)
Derudover fik vi ogsaa chancen for at holde en papagoeje, hvilket vi selvfoelgelig tog imod. Herunder bliver papegoejen og jeg gode venner.
Og her smiler vi til fotografen!
Den sidste dag i omraadet havde vi en bus mod Sao Paulo, hvorfra vi skulle flyve videre, om aftenen. Vi havde ikke noget program for den sidste dag, og vi bestemte os derfor for at tage til Paraguay nu, da vi alligevel ikke var saa langt derfra. Vi snuppede en bus, som via Brasilien tog os til Paraguay, og selvom det maaske lyder langt, tog det ikke mere end en lille times tid. Vi taenkte vi kunne vaere internationale og spise morgenmad i Argentina, frokost i Paraguay og aftensmad i Brasilien. Men da det var soendag var alting fuldstaendigt doedt i Ciudad del Este i Paraguay, og selv det at finde frokost var svaert. Saa vi endte med at fortaerre et par empanadas (som er broed med fyld - ofte hakket oksekoed eller kylling) og en cola koebt hos en lokal gadesaelger.
.jpg)
Saa denne fortrinlige frokokst blev fortaeret foran de paraguayanske flag, som ses haengende i baggrunden paa ovenstaaende billede. Og saa blev det ellers ogsaa regnvejr i Ciudad del Este - saa vi bestemte os for at forlade Paraguay.
.jpg)
En ting, som lige er blevet indfanget paa dette billede udover regnvejret er et gammelt folkevognsrugbroed. Tilbage i Peru saa vi en del gamle VW bobler, mens specielt i Brasilien koerte der masser af disse folkevognsrugbroed af den gamle model rundt. Mange af dem saa ikke specielt ramponerede eller voldsomt brugte ud, saa jeg taenker disse nok er blevet solgt her i meget laengere tid end i eksempelvis Europa. Hvis de er billige, kunne det vaere den fedeste surfer bil ever! Men en helt almindelig stor bus (dog med saeder der kunne komme paent langt tilbage, saaledes man kunne sov i loebet af natten) foerte os fra Foz de Iguaçu til Sao Paulo, hvorfra vi vi naeste dag skulle flyve til Santiago i Chile via Montevideo i Uruguay.
.jpg)
.jpg)
Den brasilianske side er god at starte ud med, da man faar det overordnede view af alle vandfaldene, som spreder sig over 275 meter i bredden og op til 82 meter i hoejden. Paa nedenstaaende billede staar jeg paa en gangbro, der var bygget ud i den nedre del af vandfaldene for, at man kunne faa en bedre udsigt. Igen med rockstar briller og laekkert haar - of course!
Dagen efter var den argentinske side paa programmet, og jeg maa sige, at hvis man skal vaelge mellem de to, er den argentinske klart at foretraekke. Her kommer man helt taet paa flere af faldene, og der er god chance for at blive godt gennembloedt. Dog er jeg glad nok for, at vi havde faaet overblikket fra den brasilianske side dagen foer, da vi dermed bedre kunne placere, hvor vi befandt os iblandt faldene. Vi startede dagen med at gaa ud paa en gangbro, der foerte os ud til kanten af de stoerste samlede drop kaldet Devil's Throat. Paa det foerste billede her kan man se, hvordan vandet ser nogenlunde stille og roligt ud, men man kan dog ane et mistaenkeligt hul i vandoverfladen.
Dette mistaenkelige hul ville vaere farligt, hvis man naermede sig det i baad - der ser nemlig saaledes ud taettere paa fra oven:
Og saaledes ser de glade naturkiggere ud foran Devil's Throat:
Hvis man kiggede videre ud af Devil's Throat fortsatte vandfaldene et godt stykke paa begge sider, og nedenstaaende er et blik over mod den brasilianske side.
Som man maaske har bemaerket stiger der noget lignende vanddamp op fra faldene. Dette er ikke fordi, at vandet er specielt varmt paa nogen maade. Det er derimod pga. vandets kraftige fald, at der skabes denne damplignende tilstand. Naar vinden vender den rigtige (eller forkerte om man vil) vej, ender alt dette vand i hovedet paa os nysgerrige besoegende. Derfor risikerer man saavel vaadt toej som vaadt kamera mv..
Denne vanddamp skaber dog ogsaa, hvad der synes at vaere praktisk talt permanente, regnbuer - gad vide om der mon er guld for enden?
Efter at have set faldene fra toppen gik vi ned og hoppede paa baad, der ville foere os taet paa bunden af faldene, hvor vanddampen ville vaere endnu kraftigere. Billedet herunder er taget fra vores speedbaad mod endnu en del af de mange fald (her den argentinske side).
Speedbaaden ville som sagt foere os helt ind taet paa bund af et af faldene (dog ikke Devil's Throat, da det vist simpelthen er for farligt). Herunder sidder jeg klar i baaden, inden vi har vaeret derinde, og som man maaske kan ane i baggrunden er der masser af vanddamp, der hvor vi skulle hen.
Her ses det endnu taettere paa, og da vi med garanti blev gennembloedte fik vi udleveret en vandtaet duffelbag til vores tasker og andet grej, og derudover soergede vi for bare at have badetoej og redningsvest paa.
.jpg)
Tidligere "dare devils" har vovet sig endnu taettere ud, og jeg synes lige I skal have dette billede af en ung mand med. Han maa siges ikke at vaere bange for hoejder.
.jpg)
Som en samlet oplevelse var Iguazu vandfaldene anbefalelsesvaerdige. Naar man kommer taet paa nogle af de stoerste naturkrafter i verden i form af disse vandflad, foeler man sig pludselig meget lille i naturen! Den foerste dag, hvor vi besoegte den brasilianske side af faldene, lagde vi ogsaa turen forbi en fuglepark. Her saa vi alverdens fugle, heriblandt den brasilianske nationalfugl Tucanen. Jeg synes denne fugl ser saa majestaetisk ud med sine enkelte farver og meget rene linier.
.jpg)
Derudover fik vi ogsaa chancen for at holde en papagoeje, hvilket vi selvfoelgelig tog imod. Herunder bliver papegoejen og jeg gode venner.
Og her smiler vi til fotografen!
Den sidste dag i omraadet havde vi en bus mod Sao Paulo, hvorfra vi skulle flyve videre, om aftenen. Vi havde ikke noget program for den sidste dag, og vi bestemte os derfor for at tage til Paraguay nu, da vi alligevel ikke var saa langt derfra. Vi snuppede en bus, som via Brasilien tog os til Paraguay, og selvom det maaske lyder langt, tog det ikke mere end en lille times tid. Vi taenkte vi kunne vaere internationale og spise morgenmad i Argentina, frokost i Paraguay og aftensmad i Brasilien. Men da det var soendag var alting fuldstaendigt doedt i Ciudad del Este i Paraguay, og selv det at finde frokost var svaert. Saa vi endte med at fortaerre et par empanadas (som er broed med fyld - ofte hakket oksekoed eller kylling) og en cola koebt hos en lokal gadesaelger.
.jpg)
Saa denne fortrinlige frokokst blev fortaeret foran de paraguayanske flag, som ses haengende i baggrunden paa ovenstaaende billede. Og saa blev det ellers ogsaa regnvejr i Ciudad del Este - saa vi bestemte os for at forlade Paraguay.
.jpg)
En ting, som lige er blevet indfanget paa dette billede udover regnvejret er et gammelt folkevognsrugbroed. Tilbage i Peru saa vi en del gamle VW bobler, mens specielt i Brasilien koerte der masser af disse folkevognsrugbroed af den gamle model rundt. Mange af dem saa ikke specielt ramponerede eller voldsomt brugte ud, saa jeg taenker disse nok er blevet solgt her i meget laengere tid end i eksempelvis Europa. Hvis de er billige, kunne det vaere den fedeste surfer bil ever! Men en helt almindelig stor bus (dog med saeder der kunne komme paent langt tilbage, saaledes man kunne sov i loebet af natten) foerte os fra Foz de Iguaçu til Sao Paulo, hvorfra vi vi naeste dag skulle flyve til Santiago i Chile via Montevideo i Uruguay.
KaRnEvAl
Rio de Janeiro ligger i Brasilien, hvor man taler portugisisk og ikke spansk som i de andre lande, vi har rejst rundt i. Dog kan man godt klare sig igennem med lidt spansk og det portugisiske "obrigado", som overhovedet ikke minder om sin spanske faetter, men betyder tak. I denne herlige brasilianske storby har de tradition for hvert aar i slutningen af februar, hvor det er hoejsommer i regionen, at afholde et bette karneval (tilhoerende gruppen af de stoerste karneval i verden). Dette skulle naturligvis ikke gaa vores naese forbi, naar vi nu befandt i Sydamerika paa netop dette tidspunkt. Derfor snuppede vi et fly fra Lima i Peru, der foerte os til Rio de Janeiro og omkring en uges karnevalsfestligheder. Vi ankom onsdag morgen, og den officielle del af karnevalet foregik over fire dage fra loerdag til tirsdag. Men i hele maaneden op til havde der vaeret gang i gaderne i byen, og dette vil fortsaette i ugerne efter paa samme vis. Vi indlogerede paa et fuldstaendigt fyldt hostel i bydelen Copacabana, en fem minutters gaatur fra stranden. Vores vaerelse var proppet med tre tre-sengs koejesenge, saaledes rummet husede ni personer i alt - uden vindue eller aircon var vores bedste ven paa vaerelset en fane , som koerte uafbrudt.
Det skal maaske naevnes at der var sol og varme i massevis hver dag, og at naetterne stadig kunne udleves i shorts og t-shirts. Som det foerste punkt paa dagsordenen inden vi for alvor begyndte at udforske Rio var, at jeg skulle koebe mig et nyt kamera. Men hvorfor dog det taenker den vakse laeser maaske - Lasse havde da lige faaet et splinternyt kamera i julegave, som ogsaa var blevet brugt til at dokumentere opleveslerne indtil nu. Jo, det kamera laa paa bagsaedet af en taxa den andensidste dag i Lima, og her glemte jeg at tage det med ud, da vi forlod taxaen. Saa jeg kunne kun anklage mig selv for at vaere for distraet, og ingen andre for lommetyveri eller lignende. Derfor bestemte jeg mig for, at der intet andet var at goere end at koebe mig et nyt. Da jeg var blevet glad for det andet, samt havde sat mig nogenlunde godt ind i dets funktioner gik jeg efter et identisk kamera. Jeg var derfor glad, da jeg fandt praecis det samme (blot i en anden farve) til nogenlunde samme pris.
Om torsdagen taenkte vi, at en guidet tur rundt i byen var paa sin plads, saaledes kunne vi komme til at kende byen bedre inden vi kastede os ud i karnevalets festligheder. Et kendt monument i byen er en kaempe Jesus figur paa en 30-40 meter, der staar paa toppen af en bakke i en skov i midten af Rio. Denne skov er den stoerste skov placeret i midten af en by i verden. Fra toppen af denne bakke er der en fabelagtig udsigt over den maegtige by.
Vi efterlignede nogle andre turister paa stedet og forsoegte at fange Jesus figuren i solbrilleglasset - jeg synes selv resultatet blev okay.
Ellers kan man ogsaa bare lege Jesus selv, og indtage samme tilgivende position.
Om fredagen havde hostellet arrangeret et boat-trip for alle gaesterne i samarbejde med et andet hostel i omraadet. Har sejlede vi ud om eftermiddagen til en fin lille bugt, hvor der var muligheden for at bade fra baaden. Vi naaede at faa solnedgangen med, inden baaden vendte tilbage og vi saa kystliniens mange lys paa vej til havnen. Kanske det er vigtigt at fortaelle, at vi havde fri bar paa baaden - saa mojitos, cuba libres, oel mv. floed i stride stroemme. Dette sammen med en ganske god (og kvindelig) dj fik hurtig skabt en festlig stemning.
Som en anden galionsfigur laa der en yndig ung mand paa den allerforreste del af skibets daek. I baggrunden kan man maaske skimte en fin lille sandstrand, som der var flere af i den del af bugten vi laa for anker.
Baaden var i to etager, og man kunne snige sig til at hoppe i vandet fra foerste salen. Denne chance lod jeg ikke gaa mig forbi. Selvom det maaske havde set bedre ud med et hovedspring - men som flere maaske er bekendt med, er det en disciplin, jeg desvaerre ikke besidder.
Alt i alt var det en virkelig sjov eftermiddag, hvor vi laerte nogle flinke mennesker fra hostellet at kende. Fra baaden fik vi ogsaa en ganske flot solnedgang med i koebet inden turen gik tilbage mod havnen.
De to vigtigste ting de efterfoelgende dage under Rio's karneval er de saakaldte blocos samt sambaskolernes konkurrence i el Sambódromo. Begge ting kraever maaske en forklaring, og da vi deltog i begge slags begivenheder, vil jeg naturligvis fortaelle naermere i det foelgende. En bloco er et karnevalsoptog a la der afholdes hvert aar i Aalborg. Forskellen her er blot, at der er massevis af blocos i alle slags stoerrelser (flere meget stoerre end det aalborgensiske). Hvert kvarter afholder deres bloco, som bestaar af et optog med musikvogne og masser af festglade mennsker gennem gaderne. Naar optogene slutter er der ofte en plads med scene og musik mv. - man kan saa vaelge at blive og feste der, eller simpelthen hoppe videre til den naeste bloco og fortsaette saaledes hele dagen. Vi deltog selvfoelgelig i et par stykker af disse optog, og til det ene var vi heldige at have et kamera med. Det var dog ikke vores, men tilhoerte en pige ved navn Anna fra hostellet. Hende og hendes kammerat David hang vi ud med ved flere lejligheder.
Herover ses firkloeveret bestaaende af fra venstre Lisbeth, jeg, Anna og David. Der var masser af mennesker paa gaden under disse blocos, og stemningen var rigtig fed med konfetti og glade festfyldte ansigter overalt.
Til denne bloco startede vi faktisk ud uden nogen form for udklaedning overhovedet, men efter at have moedt folk med ansigtsmaling samt have faaet forskellige remedier foraeret, faldt jeg hurtig ind i maengden.
Og jep, det er Dannebrog i panden. Diademmet gav mig selvfoelgelig et vist touch af bling, om man saa maa sige, men det havde ogsaa til fordel at holde haaret vaek fra panden, saaledes Dannebrog forblev intakt. Deltagerne i optoget havde mange forskellige sjove ting med sig, og specielt en gruppe, hvortil manden nedenunder hoerte, fangede min opmaerksomhed. Krokodillen omkring hans mave er fuldstaendig identisk med en badering, som stod min roommate David i Zaragoza i Spanien sidste sommer meget naer. Saa jeg haaber billedet vil bringe gode minder!
Denne bloco koerte forbi stranden i kvarteret Ipanema. Da det var virkelig varmt benyttede vi muligheden for at snuppe en tur i boelgerne, og dermed ogsaa vaske os bare en smule rene. Herefter var det tid til en snack, saa vi skaffede os en friskkogt majskolbe fra en af de mange gadesaelgere. Man kunne forresten faa mange forskellige snacks paa gaden, og vi fik vist fortaeret op til flere grillede poelser eller grillspyd samt popcorn og is paa den konto.
Udover de naevnte snacks kunne man paa stranden faa helt friske kokosnoedder til naesten ingen penge. Dette proevede vi naturligvis ogsaa, og det var faktisk ganske fornuftigt. Saelgeren hakkede et lille hul i toppen af kokosnoedden, og derigennem kunne man saa suge kokosmaelken op via et sugeroer.
Mandag aften havde vi billetter til el Sambódromo, hvor de forskellige sambaskoler skulle dyste. I alt skulle tolv skoler dyste og vise deres kunnen. De seks foerste havde optraadt om soendagen, og vi skulle saa overvaere de seks resterende. Dette var en meget imponerende oplevelse. Hver skole havde 82 minutter, og maatte ikke bruge laengere tid paa deres optog. Saa da det hele blev skudt igang klokken ni om aftenen afsluttede den sidste skole foerst klokken halv syv naeste morgen. Optogene fandt sted paa et stykke vej omgivet af siddepladser til publikum, hvor skolerne saa dansede sig fra den ene ende til den anden. Hver skole havde mellem seks og otte vogne, som var udsmykket efter alle kunstens regler. Paa det kommende billede kan man se fra vores pladser og saa ned mod enden af Sambódromo. Dvs. optogene startede i den modsatte ende, som ikke er med paa billedet.
Man kan maaske skimte de forskellige farver ned langs optoget. Hvert optog var delt op i forskellige temaer med forskellige dragter, som saa dansede samlet. Ligeledes var de forskellige vogne, som ioevrigt var imponerende store og flot udsmykket. Hver skole blev skudt igang med en gang fyrvaerkeri, og paa billedet herunder ser man den modsatte ende i forhold til det foerste billede - dvs. den ende, hvor optogene startede fra.
Det var svaert at indfange den utrolige stemning samt alle de imponerende udklaedninger og vogne paa billeder, men de to foelgende er blot et par af de mange vogne.
Hver skole havde deres eget band, hvor der skulle vaere mindst 200 mennesker. Derigennem kunne vi regne ud at der maatte vaere mindst to tusinde sambadansende deltagere i hver skole. Derudover havde hver skole deres egen sang, som koerte under deres del af optoget. Selvom denne sang var paa portugisisk laerte man hurtig et par linier eller slagord fra hver. Hele arrangementet var en utrolig oplevelse, og for at bevise at vi rent faktisk var der, faar I lige et billede af de glade danskere med en snert optog i baggrunden.
Hele vores uge i Rio de Janeiro var en fantastisk oplevelse, og jeg vil anbefale alle der faar muligheden for at tage del i festlighderne til, blot at goere det.
Det skal maaske naevnes at der var sol og varme i massevis hver dag, og at naetterne stadig kunne udleves i shorts og t-shirts. Som det foerste punkt paa dagsordenen inden vi for alvor begyndte at udforske Rio var, at jeg skulle koebe mig et nyt kamera. Men hvorfor dog det taenker den vakse laeser maaske - Lasse havde da lige faaet et splinternyt kamera i julegave, som ogsaa var blevet brugt til at dokumentere opleveslerne indtil nu. Jo, det kamera laa paa bagsaedet af en taxa den andensidste dag i Lima, og her glemte jeg at tage det med ud, da vi forlod taxaen. Saa jeg kunne kun anklage mig selv for at vaere for distraet, og ingen andre for lommetyveri eller lignende. Derfor bestemte jeg mig for, at der intet andet var at goere end at koebe mig et nyt. Da jeg var blevet glad for det andet, samt havde sat mig nogenlunde godt ind i dets funktioner gik jeg efter et identisk kamera. Jeg var derfor glad, da jeg fandt praecis det samme (blot i en anden farve) til nogenlunde samme pris.
Om torsdagen taenkte vi, at en guidet tur rundt i byen var paa sin plads, saaledes kunne vi komme til at kende byen bedre inden vi kastede os ud i karnevalets festligheder. Et kendt monument i byen er en kaempe Jesus figur paa en 30-40 meter, der staar paa toppen af en bakke i en skov i midten af Rio. Denne skov er den stoerste skov placeret i midten af en by i verden. Fra toppen af denne bakke er der en fabelagtig udsigt over den maegtige by.
Vi efterlignede nogle andre turister paa stedet og forsoegte at fange Jesus figuren i solbrilleglasset - jeg synes selv resultatet blev okay.
Ellers kan man ogsaa bare lege Jesus selv, og indtage samme tilgivende position.
Om fredagen havde hostellet arrangeret et boat-trip for alle gaesterne i samarbejde med et andet hostel i omraadet. Har sejlede vi ud om eftermiddagen til en fin lille bugt, hvor der var muligheden for at bade fra baaden. Vi naaede at faa solnedgangen med, inden baaden vendte tilbage og vi saa kystliniens mange lys paa vej til havnen. Kanske det er vigtigt at fortaelle, at vi havde fri bar paa baaden - saa mojitos, cuba libres, oel mv. floed i stride stroemme. Dette sammen med en ganske god (og kvindelig) dj fik hurtig skabt en festlig stemning.
Som en anden galionsfigur laa der en yndig ung mand paa den allerforreste del af skibets daek. I baggrunden kan man maaske skimte en fin lille sandstrand, som der var flere af i den del af bugten vi laa for anker.
Baaden var i to etager, og man kunne snige sig til at hoppe i vandet fra foerste salen. Denne chance lod jeg ikke gaa mig forbi. Selvom det maaske havde set bedre ud med et hovedspring - men som flere maaske er bekendt med, er det en disciplin, jeg desvaerre ikke besidder.
Alt i alt var det en virkelig sjov eftermiddag, hvor vi laerte nogle flinke mennesker fra hostellet at kende. Fra baaden fik vi ogsaa en ganske flot solnedgang med i koebet inden turen gik tilbage mod havnen.
De to vigtigste ting de efterfoelgende dage under Rio's karneval er de saakaldte blocos samt sambaskolernes konkurrence i el Sambódromo. Begge ting kraever maaske en forklaring, og da vi deltog i begge slags begivenheder, vil jeg naturligvis fortaelle naermere i det foelgende. En bloco er et karnevalsoptog a la der afholdes hvert aar i Aalborg. Forskellen her er blot, at der er massevis af blocos i alle slags stoerrelser (flere meget stoerre end det aalborgensiske). Hvert kvarter afholder deres bloco, som bestaar af et optog med musikvogne og masser af festglade mennsker gennem gaderne. Naar optogene slutter er der ofte en plads med scene og musik mv. - man kan saa vaelge at blive og feste der, eller simpelthen hoppe videre til den naeste bloco og fortsaette saaledes hele dagen. Vi deltog selvfoelgelig i et par stykker af disse optog, og til det ene var vi heldige at have et kamera med. Det var dog ikke vores, men tilhoerte en pige ved navn Anna fra hostellet. Hende og hendes kammerat David hang vi ud med ved flere lejligheder.
Herover ses firkloeveret bestaaende af fra venstre Lisbeth, jeg, Anna og David. Der var masser af mennesker paa gaden under disse blocos, og stemningen var rigtig fed med konfetti og glade festfyldte ansigter overalt.
Til denne bloco startede vi faktisk ud uden nogen form for udklaedning overhovedet, men efter at have moedt folk med ansigtsmaling samt have faaet forskellige remedier foraeret, faldt jeg hurtig ind i maengden.
Og jep, det er Dannebrog i panden. Diademmet gav mig selvfoelgelig et vist touch af bling, om man saa maa sige, men det havde ogsaa til fordel at holde haaret vaek fra panden, saaledes Dannebrog forblev intakt. Deltagerne i optoget havde mange forskellige sjove ting med sig, og specielt en gruppe, hvortil manden nedenunder hoerte, fangede min opmaerksomhed. Krokodillen omkring hans mave er fuldstaendig identisk med en badering, som stod min roommate David i Zaragoza i Spanien sidste sommer meget naer. Saa jeg haaber billedet vil bringe gode minder!
Denne bloco koerte forbi stranden i kvarteret Ipanema. Da det var virkelig varmt benyttede vi muligheden for at snuppe en tur i boelgerne, og dermed ogsaa vaske os bare en smule rene. Herefter var det tid til en snack, saa vi skaffede os en friskkogt majskolbe fra en af de mange gadesaelgere. Man kunne forresten faa mange forskellige snacks paa gaden, og vi fik vist fortaeret op til flere grillede poelser eller grillspyd samt popcorn og is paa den konto.
Udover de naevnte snacks kunne man paa stranden faa helt friske kokosnoedder til naesten ingen penge. Dette proevede vi naturligvis ogsaa, og det var faktisk ganske fornuftigt. Saelgeren hakkede et lille hul i toppen af kokosnoedden, og derigennem kunne man saa suge kokosmaelken op via et sugeroer.
Mandag aften havde vi billetter til el Sambódromo, hvor de forskellige sambaskoler skulle dyste. I alt skulle tolv skoler dyste og vise deres kunnen. De seks foerste havde optraadt om soendagen, og vi skulle saa overvaere de seks resterende. Dette var en meget imponerende oplevelse. Hver skole havde 82 minutter, og maatte ikke bruge laengere tid paa deres optog. Saa da det hele blev skudt igang klokken ni om aftenen afsluttede den sidste skole foerst klokken halv syv naeste morgen. Optogene fandt sted paa et stykke vej omgivet af siddepladser til publikum, hvor skolerne saa dansede sig fra den ene ende til den anden. Hver skole havde mellem seks og otte vogne, som var udsmykket efter alle kunstens regler. Paa det kommende billede kan man se fra vores pladser og saa ned mod enden af Sambódromo. Dvs. optogene startede i den modsatte ende, som ikke er med paa billedet.
Man kan maaske skimte de forskellige farver ned langs optoget. Hvert optog var delt op i forskellige temaer med forskellige dragter, som saa dansede samlet. Ligeledes var de forskellige vogne, som ioevrigt var imponerende store og flot udsmykket. Hver skole blev skudt igang med en gang fyrvaerkeri, og paa billedet herunder ser man den modsatte ende i forhold til det foerste billede - dvs. den ende, hvor optogene startede fra.
Det var svaert at indfange den utrolige stemning samt alle de imponerende udklaedninger og vogne paa billeder, men de to foelgende er blot et par af de mange vogne.
Hver skole havde deres eget band, hvor der skulle vaere mindst 200 mennesker. Derigennem kunne vi regne ud at der maatte vaere mindst to tusinde sambadansende deltagere i hver skole. Derudover havde hver skole deres egen sang, som koerte under deres del af optoget. Selvom denne sang var paa portugisisk laerte man hurtig et par linier eller slagord fra hver. Hele arrangementet var en utrolig oplevelse, og for at bevise at vi rent faktisk var der, faar I lige et billede af de glade danskere med en snert optog i baggrunden.
Hele vores uge i Rio de Janeiro var en fantastisk oplevelse, og jeg vil anbefale alle der faar muligheden for at tage del i festlighderne til, blot at goere det.
tirsdag den 17. februar 2009
Danes with brain(e)s
- for helvede!!
Vores engelske rejsekammerat Gav synes det loed saa fedt naar vi bandede paa dansk, og specielt ovenstaaende udtryk havde bidt sig fast. Paa vores hostel her i Lima kunne vi se det var kutyme at efterlade en besked paa vaeggen, saa vi taenkte at citatet "danes with brains" da var perfekt. Vi snakkede da ogsaa om, at nu maatte vi hellere stave det rigtigt og huske "i'et" osv.. Alligevel lykkedes det mig (Lisbeth var dog enig i stavemaaden), at putte et ekstra "e" ind og dermed skrive braines istedetfor det korrekte brains. Derfor passede det perfekt med et lille dansk udraab bagefter!
Dagene her i Lima havde vi bestemt bare skulle gaa med at chille, og stresse helt af efter alle de mange oplevelser.
Og naar man har overlevet baade at trekke i 4400 meters hoejde samt en tur dybt i Amazonas jungle, saa kan man godt tillade sig at snuppe en enkelt oel, naar man kommer tilbage til storbyen. Det er forresten Gav til hoejre.
Nationaldrinken her i Peru er forresten Pisco Sour, som er en smule bitter men ganske god. Af specielle retter maa naevnes Alpaca-boeffer (lamaens efterligning med den bedre uld) og marsvin. Jeps, man spiser marsvin her i Peru som en delikatesse, og derfor findes der ogsaa smaa marsvinfarme. Jeg har desvaerre ikke haft muligheden for at smage det, men en anden af vores rejsekammerater fra trekket, Jesse, som vi moedtes med igen her i Lima, sagde, at det var en noget speciel fornoejelse! Her ved kysten er fisk og skalddyr ogsaa meget populaert, og en af specialiteterne, kaldet Ceviche, bestaar af hvid fisk, der er blevet marineret i en saerlig marinade.
Paa denne fisketallerken, som jeg fortaerede den anden aften ses Ceviche'n oeverst til venstre sammen med rejer og blaeksprutte i de to andre skaale. Lige nedenfor vores hostel her i Lima ligger en kaempe isbar, som laver alle mulige (og umulige) kombinationer af is, saa det ligner bamser og skihoppere mv.. Den har vi selvfoelgelig vaeret forbi et par gange.
Nu loeber vores tid her i Lima snart ud, og i aften kl tyve minutter i ti lokal tid har vi et fly, der foerer os til Rio de Janeiro i Brasilien. Hovedformaalet med at komme her er naturligvis det aarlige KARNEVAL.
Vores engelske rejsekammerat Gav synes det loed saa fedt naar vi bandede paa dansk, og specielt ovenstaaende udtryk havde bidt sig fast. Paa vores hostel her i Lima kunne vi se det var kutyme at efterlade en besked paa vaeggen, saa vi taenkte at citatet "danes with brains" da var perfekt. Vi snakkede da ogsaa om, at nu maatte vi hellere stave det rigtigt og huske "i'et" osv.. Alligevel lykkedes det mig (Lisbeth var dog enig i stavemaaden), at putte et ekstra "e" ind og dermed skrive braines istedetfor det korrekte brains. Derfor passede det perfekt med et lille dansk udraab bagefter!
Dagene her i Lima havde vi bestemt bare skulle gaa med at chille, og stresse helt af efter alle de mange oplevelser.
Og naar man har overlevet baade at trekke i 4400 meters hoejde samt en tur dybt i Amazonas jungle, saa kan man godt tillade sig at snuppe en enkelt oel, naar man kommer tilbage til storbyen. Det er forresten Gav til hoejre.
Nationaldrinken her i Peru er forresten Pisco Sour, som er en smule bitter men ganske god. Af specielle retter maa naevnes Alpaca-boeffer (lamaens efterligning med den bedre uld) og marsvin. Jeps, man spiser marsvin her i Peru som en delikatesse, og derfor findes der ogsaa smaa marsvinfarme. Jeg har desvaerre ikke haft muligheden for at smage det, men en anden af vores rejsekammerater fra trekket, Jesse, som vi moedtes med igen her i Lima, sagde, at det var en noget speciel fornoejelse! Her ved kysten er fisk og skalddyr ogsaa meget populaert, og en af specialiteterne, kaldet Ceviche, bestaar af hvid fisk, der er blevet marineret i en saerlig marinade.
Paa denne fisketallerken, som jeg fortaerede den anden aften ses Ceviche'n oeverst til venstre sammen med rejer og blaeksprutte i de to andre skaale. Lige nedenfor vores hostel her i Lima ligger en kaempe isbar, som laver alle mulige (og umulige) kombinationer af is, saa det ligner bamser og skihoppere mv.. Den har vi selvfoelgelig vaeret forbi et par gange.
Nu loeber vores tid her i Lima snart ud, og i aften kl tyve minutter i ti lokal tid har vi et fly, der foerer os til Rio de Janeiro i Brasilien. Hovedformaalet med at komme her er naturligvis det aarlige KARNEVAL.
"...to the Amazon"
Med fly tog vi fra Cusco i Perus hoejland til Puerto Maldonado i junglen naar graensen til Bolivia. En tur der med fly tog under en halv time, men som med bus ville tage fra en til tre dage alt efter hvor meget regn der er undervejs. Det maa siges at vaere noget af en aendring i landskabet - fra de mange bjergtinder til den frodige men flade jungleskov. Hvor luften i bjergene var tynd og toer var luften her meget fugtig. Luftfugtigheden ligger konstant over de 80%. Efter pick up i lufthavnen blev vi koert ned til floden, hvor en cirka tre timers baadtur ville tage os op til vores hytter dybt inde i junglen.
De oeverste aber er af racen broeleaber, hvilket betyder, at de ikke slaaes med hinanden, naar de kaemper om deres respektive territorier. Derimod broeler de blot, og det er saa den han, der kan broele hoejest, der vinder. Vi overvaerede en saadan broele-kamp, og de broeler rigtignok meget hoejt. Det var ganske underholdende. Den nederste abe kaldes en cappucinoabe, pga. dens farver. Den slags, og specielt yderligere en art kaldet springaberne, var virkelig gode til at hoppe rundt blandt traekronerne.
Der skulle ogsaa leve en art af krokodiller i omraadet, men dem fik vi desvaerre ikke at se.
I hytterne var der ingen elektricitet (dog koerte en generator to gange dagligt, saa man kunne oplade kameraer mv. i baren). Derfor maatte der tyes til olielamper og stearinlys, da vi spillede kort den sidste aften.
Herover viser Lisbeth sine dealerevner! Aftensmaden foregik ogsaa i skaeret fra et hav af stearinlys - specielt nogle lysekroner snittet af traestubbe, der hang i restauranten var rigtig flotte. Til hvert maaltid var der buffet, og igen her var maden ikke til at saette en finger paa, men derimod altid udsoegt. Efter to naetter hoppede vi tilbage paa en baad ned af floden, som denne gang kun tog omkring to timer, da vi sejlede med stroemmen. I Puerto Maldonado tog vi et fly, som via Cusco foerte os tilbage til Perus hovedstad Lima.
Her ovenover sidder vi paa baaden - en tur som dog var betydelig mere stille end river rafting'en dagen foer. Palmebladet i Lisbeths haand indeholder vores frokost, som var stegte ris. Alt var lavet af naturprodukter, saa vi kunne bare smide vores "madpakke" over bord, naar vi var faerdige. Ved ankomst fik vi tildelt vores vaerelser i hytterne, som jeg synes var temmelig fede - ingen vinduer og doere, blot forhaeng for doererne og saa ellers bare aabent ud til naturen. Som den prins jeg er, kunne jeg passende kravle under myggenettet for en lur. Myggenettet maatte dog siges at vaere noedvendigt, og i loebet af vores ophold havde vi besoeg af flere forskellige dyr paa vores vaerelse (specielt en kaempestor edderkop og en froe satte sit indtryk).
Om eftermiddagen paa ankomstdagen tog vi paa de foerste ture rundt i den omkringliggende natur. Her var vi et smut oppe i et udkigstaarn, saa vi kunne faa et bedre overblik over stedet. Vi saa solnedgangen heroppefra, selvom det var skyet, og vi ikke saa saa meget - men det blev ihvertfald moerkt mens vi var der. Da vi er noget taettere paa aekvator bliver det allerede moerkt omkring en sekstiden.
Det sidste billede skal vise det ekstremt skiftende vejr de har baade junglen saavel som i bjergene faktisk. I venstre side af billedet kan man se det regner, mens der i hoejre side stadig er sol. Da vi kom tilbage til vores hytter benyttede vi lige lejligheden til at svinge benene op i haengekoejerne og snuppe en enkelt kold oel.
I junglen var vi heldige at have foelgeskab af tre af de herlige mennesker, vi havde trekket med. Derudover blev vi lagt sammen med andre folk, saaledes vi var cirka ti mennesker per gruppe. I haengekoejerne her ser i forrest en amerikansk kvinde, saa mig selv, saa Gavin (i daglig tale blot Gav) - en rigtig fin fyr fra trekket, som vi ogsaa senere brugte et par dage med i Lima - og til sidst Lisbeth.
Den efterfoelgende dag havde vi forskellige eksursioner rundt i junglen, hvor vi saa paa det rige plante- og dyreliv. Vi fik blandt andet gode glimt af froeer..
oddere..
piratfisk (som vi oevrigt fangede, som man maaske kan see)..
forskellige fugle..
deriblandt papegoejer..
og sidst men ikke mindst masser af forskellige aber!
De oeverste aber er af racen broeleaber, hvilket betyder, at de ikke slaaes med hinanden, naar de kaemper om deres respektive territorier. Derimod broeler de blot, og det er saa den han, der kan broele hoejest, der vinder. Vi overvaerede en saadan broele-kamp, og de broeler rigtignok meget hoejt. Det var ganske underholdende. Den nederste abe kaldes en cappucinoabe, pga. dens farver. Den slags, og specielt yderligere en art kaldet springaberne, var virkelig gode til at hoppe rundt blandt traekronerne.
Der skulle ogsaa leve en art af krokodiller i omraadet, men dem fik vi desvaerre ikke at se.
I hytterne var der ingen elektricitet (dog koerte en generator to gange dagligt, saa man kunne oplade kameraer mv. i baren). Derfor maatte der tyes til olielamper og stearinlys, da vi spillede kort den sidste aften.
Herover viser Lisbeth sine dealerevner! Aftensmaden foregik ogsaa i skaeret fra et hav af stearinlys - specielt nogle lysekroner snittet af traestubbe, der hang i restauranten var rigtig flotte. Til hvert maaltid var der buffet, og igen her var maden ikke til at saette en finger paa, men derimod altid udsoegt. Efter to naetter hoppede vi tilbage paa en baad ned af floden, som denne gang kun tog omkring to timer, da vi sejlede med stroemmen. I Puerto Maldonado tog vi et fly, som via Cusco foerte os tilbage til Perus hovedstad Lima.
Abonner på:
Opslag (Atom)
